Hvad skal barnet hedde?

Når både mor og far er pædagoger og begge kommer fra store familier med masser af onkler, tanter, mostre, fætre, kusiner osv. så snævre navnefeltet sig helt automatisk ind. Hver gang vi smed et navn i puljen kendte den anden et barn eller en forældre fra vuggestuen med samme navn som man ikke lige kunne relatere til i forhold til den kommende baby.
Da vi for 11 år siden ventede vores første barn var vi utrolig mange navne igennem. Nærmest alle navne blev afprøvet og smagt på og vi lavede dobbelt lister da vi ikke kendte kønnet.
Da vi endelig havde fundet de to rigtige navne (pige og dreng) skulle vi så finde ud af hvor mange navne der skulle efterfølge fornavnet. Vi gik royalt og gav alle vores børn et mellemnavn og begge vores efternavne så fire navne ialt. Vi bruger ikke mellemnavnet i hverdagen men jeg elsker mine børns navne.
Alle fire børn har mindst et navn som har relation til den nærmeste familie. Pigerne har fået Farmor og Mormors mellemnavne og drengene er opkaldt efter henholdsvis Farfar og Morfar.
Til slut har vi lagt vægt på betydningen af de valgte navne, ikke at vi på nogen måde tillægger det den store påvirkning i hverdagen men det er da ikke helt dumt at betyde "Hende der kommer med solen" eller "Hende der kommer med kærligheden" Eller hvad med "Ham der går forrest i kampen" og "Ham der passer på folket".
Lillebror er opkaldt efter min far, Niels, det navn var på plads inden vi vidste at han var en lillebror. Mellemnavnet derimod havde vi svært ved at finde. Ingen af de navne vi satte i spil fungerede helt optimalt. En dag sidste år spiste vi morgenmad med vores naboer og de fortalte at for 9 år siden havde de Folke i spil, og pling, der var navnet. Niels Folke, jeg elsker det og navnet passer så godt til den lille gut der har entreret vores liv.


Kommentarer

  1. Hvor er det bare fint. Får jeg en dreng, skal han hedde Erik - min farfar hedder Jens Erik og på den måde vil det på sin vis også være efter ham. Pudsigt nok, skulle det vise sig også at være min kærestes yndlings drengenavn; dog efter Prins Erik i Den Lille Havfrue ;)

    - A

    SvarSlet
  2. Erik er så skønt et navn! Kan kun anbefale at få en Erik ☺️ og hvis man oven i købet er opkaldt efter Prins Erik!! Min barndoms forelskelse ��

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg