torsdag den 2. februar 2017

Køkken opgradering.

For to uger siden bestilte jeg både vandhane og messinggreb til opgradering af vores køkken. Begge dele blev leveret hurtigt efter og kunne monteres mens min svigerfar alligevel var her i Sorø med værkstøj og ekspertise.
Jeg er lykkelig for begge dele. Vandhanen mere end lever op til vores forventninger. Den har en vandspare funktion som fungerer rigtig godt til håndvask, et glas vand eller en kort afskylning. Det er dog nemt at gå et hak ud over og få fuld gas på vandet. Hvis vi gad kunne vi nemt hold den pudsede overflade, men da de nye greb fra start har en patineret overflade lader vi vanddråber, damp og dug gøre arbejdet og allerede her efter to uger har den fået en fin patinering.
De nye greb har helt samme form og tykkelse som de gamle sorte fra IKEA, så de var meget nemme at montere i de eksisterende huller. Hele udtrykket i køkkenet har fået ti trin op på lækkerhedstrappen.
Jeg nyder at se den sammenhæng der er kommet og jeg nyder ikke at blive oversprøjtet hver gang jeg tager et glas vand eller vasker op. Det kostede os ca 3000 kr at opgradere vores lille ikeakøkken, det har været alle pengene værd!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar