søndag den 5. juni 2016

34 år er godt!

Fredag var dagen hvor jeg kunne sætte endnu en streg på min årspind (hvis jeg altså havde sådan en). 34 år, jeg synes faktisk at det er et helt pænt tal.

Min dag startede med at jeg skulle tage stilling til hvem af os der skulle have barn syg og hvordan logistikken skulle hænge sammen, meget moragtig. Heldigvis flaskede alt sig! Det syge barn tog på mormor, morfar hygge, jeg blev fejret på arbejdet, dagen blev fantastisk og sluttede af med middag i sommerhuset!

Lørdag blev jeg forkælet i frisørstolen hos Dorthe, efterfulgt af lidt hygge hos Laura. Hjemme igen stod den på kagebagning. Melet fløj om ørerne på mig og den ene lækre kage efter den anden stod klar til søndags-fødselsdags-fejring med familien.

Idag startede jeg med den lækreste løbetur sammen med en kollega rundt om Sorø sø, efterfølgende lidt mere kagebagning og klokken 13.00 var min have fyldt med alle de mennesker jeg holder aller mest af. 
Efter et seriøst kageindtag gik hele familien søen rundt med ispause ved det nye Parnas ishus. 
Dagen sluttede af med grillhygge og leg i haven og nu sidder jeg så med benene oppe og føler mig så heldig og helt tilfreds med at være 34 år gammel!

Gave fra mine forældre, tegning af dygtige Nadia Staldgaard.

En af yndlingskagerne her hjemme i øjeblikket er hjemmelavede Oreos.




2 kommentarer:

  1. Stort tillykke med de 34 år, det ser jo id til at du havde en rigtigt dejlig dag camilla

    Kærligst Helena

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Helena! Jeg havde en fantastisk dag! :)

      Slet