mandag den 29. februar 2016

Tak for nu vinter

Sidste dag for denne omgang. Jeg kommer ikke til at savne vinteren og har absolut en forventning til at det sne jeg kan se truer i den kommende uge ikke bliver til særlig meget. Vejret har fået en hel anden betydning for mig efter jeg sidste forår startede som pædagog i en skovbørnehave. Al det tøj der skal på og af og på og af i løbet af en dag, Puhh ha!. Våde flyverdragter, vanter, huer og børn. Jeg tror godt jeg kan sige fra alle i skovhuset at vi vil ha kondifræsere og jakke på nu!
Jeg har brugt weekenden på at få has på den influenza der har bidt sig fast i familien. Jeg satser på at det kun er efterdønninger jeg kan mærke nu og tager afsted for at tilbringe en hel dag i skoven.
Igår afsluttede vi weekenden med to dejlige gå ture. En om formiddagen hvor skoven og markerne viste sig fra deres smukkeste side og endnu en tur om aftenen hvor ungerne havde brug for luft efter næsten en uge indendøre.

Min formiddag brugte jeg i kælderen på at lære min nye rammer endnu bedre at kende. Jeg er helt utrolig glad for de nye motiver og har fået en masse ideer, både til nye farver og nye produkter. I første omgang trykker jeg en fin portion som skal ind forbi Laura i Smukt Brugt og senere skal jeg trykke en masse op til Forår på Stationen. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar