Forårs rengøring

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har haft svært ved at finde tid, overskud og ideer til bloggen det sidste stykke tid. For snart et år siden startede jeg som pædagog i en fantastisk børnehave i Sorø. Jeg elsker mit job, men når jeg træder over dørtærsklen om eftermiddagen og skal være mor, kone og husholderske er der ikke meget My:minMy tilbage når poderne er lagt om aftenen.
Jeg kan dog mærke at foråret er på vej, lysten til at skabe og tage smukke billeder melder sig igen. Som jeg viste frem forleden har jeg lavet nye motiver inspireret af foråret, Japan, 60'erne og mit kommende Forårsmarked på Sorø station.

Disse nye motiver gav mig lyst til at få gang i bloggen igen, ændre lidt på udseendet og vupti, den ene ide efter den anden kommer flyvende. Jeg har derfor haft blogstøvsugeren fremme, flyttet lidt rundt og lavet ny header. Jeg kan lide den stemning det giver og håber at min blog og skaberlyst bliver hængende et stykke tid.


Kommentarer

  1. Altid dejligt med forårsrengøring og en smuk en af slagsen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det giver noget energi at få ryddet op og ryddet ud :) Jeg er glad for at du kan lide hvad jeg har lavet!

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg