Jul på Stationen, en stor succes!

Den forgangne weekend var weekenden hvor Jul på Stationen endelig skulle løbe af stablen. Torsdag aften kunne jeg ikke sove og fredag morgen vågnede jeg kl 4.15. Jeg var spændt som var det juleaften.
Ungerne blev sendt i skole og børnehave og jeg pakkede bilen og drog afsted til Sorø Station.
Fra kl 10.00 blev stationen langsomt fyldt med de smukkeste stande. Min boblen i maven blev kun større jo nærmere vi kom kl 14.00. Hvad nu hvis der slet ikke kom nogen besøgende! Min frygt blev gjort til skamme!
Før kl 14.00 var der allerede godt pakket og det fortsatte hele dagen frem til kl 18.00 hvor vi lukkede og slukkede. Vi var klar til en dag mere og havde gode forventninger til lørdag.
Og lørdag blev en bragende succes! Stationen var fyldt fra kl 10.00 til markedet blev pakket sammen kl 16.00. Der var den hyggeligste julestemning. Alle var begejstrede, købte smukke julegaver, hyggede i cafeen og bidrog til at Jul på Stationen blev en stor succes og vi kan slet ikke vente med at komme igang med planlægningen af det næste marked på Sorø Station.
Tak til alle jer der kom forbi og tak til alle udstillerene for at tro på ideen!



Fotografen fra Dit Sorø fik fanget undertegnet i aktion.  

Kommentarer

  1. Jeg har slet ikke haft tid til at komme til julemarkeder i år, det ser super hyggeligt ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var den aller bedste oplevelse og jeg kan slet ikke vente til vi næste gang åbner dørerne til marked på Sorø station :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg