søndag den 1. november 2015

9 År med bagecrush og gamle bananer

Jeg har en 9 årig som har et kæmpe crush på Mette Blomsterberg. Alle DR afsnit, youtubeklip og blogindlæg der er skrevet hvor hun indgår er slugt igen og igen den sidste tid. Vi har siddet klistret til skærmen hver onsdag til den store bagedyst og har heppet, bidt negle og sukket lettede når deltagerne kom i mål.
Min 9 årige er gået fra at kunne bage en kage med stor hjælp og støtte til selv at kaste sig ud i kendte og nye kager. Indstille ovn, tjekke færdigbagt kage og pynte. Samtidig med at hun har fået øjnene op for bagekunsten har hun udvidet sin smagshorisont og tør nu spise meget mere forskelligt, win win.
Det er sjovt som mor at være med på sidelinjen når legen så tydeligt udvikler sig til at være "voksentræning". Forleden bagte hun kage sammen med en veninde fra klassen. Mens de bagte, legede de at de var to piger som gik i 3. klasse der skulle bage til deres klasse. "Så sagde du at jeg skulle hælde melet op i, ikk!", "Jo og så rørte jeg rundt mens du vejede smørret". Hele bageseancen blev fortalt gennem leg mens de udførte de forskellige opgaver. Det var en fest at se og høre på og kagerne, de blev fantastiske!
Idag har vi haft besøg fra København, og endnu engang lå der to bananer og kaldte på at blive forvandlet til kage. Endnu engang faldt valget på denne bløde svampede sag.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar