lørdag den 24. oktober 2015

Nye spændende udfordringer

En veninde sagde for nyligt til mig at "man har to liv, det andet begynder når man indser man kun har det første". Så uendeligt klogt og så uendeligt rigtigt! Hun er en af de kvinder som jeg ser op til når det gælder om at mærke efter og gøre hvad der føles rigtigt. Hun har turde søge væk når ting ikke længere passede, hun har turde tage kontakt til folk som kan fremme hendes kreativitet og hun har turde handle på det. Det er ikke så dumt at have sådanne mennesker i sin nærhed. For, når det regner på præsten drypper det på degnen, som man siger. Efter min sidste "date" med denne kloge kvinde må man ellers sige at mit liv har givet mig mulighed for at sige JA, ændre kurs, tage imod og turde hoppe ud efter nye muligheder.
En af de muligheder er Shop Sorø, et helt vildt genialt koncept hvor jeg nu er så heldig at være blevet inviteret med i bestyrelsen. Shop Sorø er helt nyt men allerede godt fungerende. Shop Sorø er Sorø by online, alle med CVR nr i Sorø har mulighed for at tilmelde sig og får dermed en reolplads i webbutikken Sorø. Her er der ikke bare tale om tøj, sko og accessories, nix, man kan købe alt hvad hjertet begærer ud over tøj, sko osv. Håndværkerhjælp, havemand, maling, vvs, wellness, frisør, restaurant, hotel, webdesign og meget meget mere. Inden længe vil det være muligt at købe gavekort til Shop Sorø, et gavekort som altså kan bruges på alt fra øreringe til hækklipning! Genialt!

Jeg glæder mig til at se hvor Shop Sorø skal hen og jeg glæder mig til at være en del af processen!
Så for nu har jeg valgt at kigge med åbne positive øjne ud over de muligheder der bliver budt mig!




2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det da spændende ,tillykke med det :)

    SvarSlet
  2. Det lyder som et virkelig nyt og spændende kapitel i dit liv.

    SvarSlet