At stå på den anden side, Jul på Stationen

Jeg er, som jeg tidligere har skrevet, igang med at planlægge designjulemarked på Sorø station. Det er så fedt at stå på den anden side, at tænke på mere end "bare" produkter. Når jeg mødes med min partner in crime Mette fra Skotte og Stentoft tænker vi på stemning, reklame, omtale, helhed, udtryk, og indtryk. Der er så meget der skal spille når det hele skal gå op i en højere enhed og det er virkelig spændende!

Teksten til vores plakat ser således ud

Skotte og Stentoft i samarbejde med My:minMy
slår dørene op til det smukkeste julemarked i den smukkeste egn af Danmark.

16 unikke kunsthåndværkere og producenter vil sammen med os omdanne den gamle stationsbygning i Sorø til et smukt julemarked, hvor der vil være mulighed for at købe alt fra chokolade og honning til tæpper, tryk, smykker, dims og fåreskind. Her har du chancen for at få købt de unikke julegaver, den særlige værtindegave og selvfølgelig julens selvforkælelsesgaver. Tag din kæreste, mor, veninde eller svigermor med. Efter en tur rundt på stationen kan I nyde en kop kaffe samt forskellige julespecialiteter i kaffebaren hos Skotte og Stentoft.
Vi glæder os til at byde jer indenfor fredag den 11. december kl. 14.00-18.00 og lørdag den 12. december kl. 10.00-16.00.

My:minMy og Skotte og Stentoft


Vores plakat bliver lavet i samarbejde mellem Mille Fine Bjerre og Nola. Mille Fine Bjerre har tegnet den originale plakat til Skotte og Stentoft. Nola har Juleficeret den så man ikke kan undgå at komme i julestemning.

Det næste stykke tid vil jeg skrive lidt om de kunstnere, designere og producenter som deltager.







Kommentarer

  1. Det er bare et super arrangement :-)
    Og du har ret, Sorø er så smukt et område :-)
    Held og lykke og håbe helbredet vil lade mig kigge forbi :-)

    SvarSlet
  2. Ej hvor er det spændende! Jeg får jo helt lyst til at tage til Jul i Sorø :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg