Alle bidrag tæller

Fredag fik jeg besøg af min mor. Lige fra jeg entrerede matriklen efter arbejde og til ungerne skulle puttes efter aftensmad. En dag hvor vi havde god tid til det hele. Snak, hygge, cafebesøg, havearbejde og mere hygge.
Min mor havde den smukkeste kurv med til alle sine sager. Kurven har hun købt gennem Dansk handicap forbunds webshop. En webshop hvor der faktisk er rigtig mange fine sager.

Om kurven står der på hjemmesiden:
Disse smukke kurve er flettet af elefantgræs, efter den kunsthåndværk-tradition, området Bolgatanga er berømt for. Hanken er betrukket med gedeskind. Alle kurve er unikke, så ingen er præcis ens.

Kurvene er flettet af folk i det nordlige Ghana, der alle har et handicap. Når kurvene er solgt i Danmark, går overskuddet tilbage til Ghana, og bliver brugt til at indkøbe kørestole og tricykler for, til mennesker med handicap. Kurvefletterne er uddannet gennem et af Dansk Handicap Forbunds ulandsprojekter, der køres ved frivilligt arbejde. Se mere på vores hjemmeside eller Facebook: Good BasketDK.


Jeg har planer om at der inden længe også kommer en kurv hjem til mig. 

Kommentarer

  1. Ejj hvor er den lækker den kurv, må lige ind og tjekke den webshop ud, og sikke en godt formål det går til :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg