mandag den 24. august 2015

En fantastisk børnefødselsdag

August er fødselsdagsmåneden her hjemme hos os. Min svigerinde, bror og mor har alle fødselsdag i løbet af august og storemusen slutter fødselsdagsrækken af 28. august. Igår tog vi hul på fejringen med hele 3. C til fødselsdag. Den røde løber var rullet ud, haven pyntet op og storemusen var spændt som en bue. Det var første gang hun skulle holde fødselsdag for hele klassen. Og altså også min mands og min ilddåb mht børnefødselsdage. Jeg havde snuset rundt på nettet for inspiration og blev ved med at vende tilbage til dygtige og kreative Denise med bloggen Sirlig.
Da hun for noget tid siden holdt fødselsdag for sin store pige var dagens aktiviteter planlagt ud fra de forskellige aldre børnene har haft 1,2,3,4 osv år. Vi havde stjålet med arme og ben men også selv tilføjet nogen "poster".
Det var en kæmpe succes. Ungerne var meget deltagende og entusiastiske og bakkede 100% op om alle vores påfund. Vi sluttede af med film i biografen hvilket var genialt for så havde vi 1,5 time hvor der var ro i huset så da alle forældrene kom til kaffe senere var hytten ryddet og kaffen varm.
Da ungerne var puttet søndagaften var jeg træt men lykkelig, vi havde givet vores store smukke datter en fantastisk børnefødselsdag og jeg gør det gerne igen, altså invitere hele klassen. Hvilket er heldig for mellemstemusen har fødselsdag om 1,5 uge, og nu er vi i træning så det bliver sikker endnu bedre.



Kagen til forældrekaffe er en klasikker her hjemme og altid et hit! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar