Oreo og loppeanbefaling

Min mands sommerferieprojekt foregår i kælderen. Han har hugget puds ned, vasket med det ene og det andet, pudset op igen og venter nu på at kunne male væggene. Imens hygger han sig med at male loft og gulv sort. Det er en drøm som er ved at gå i opfyldelse, vi skal ha en biograf i kælderen. Biografen har vi døbt Oreo, derfor sort loft og gulv. Rummet skal ud over biograf indeholde sove muligheder til bedsteforældre og andre der begiver sig på langfart.
Jeg får ikke mulighed for at fylde rummet med en masse biografmøbler, men lidt skal der til. Vi er blevet enige om at finde nogen smukke, gamle træklapstole og disse fandt vi ikke langt fra Sorø via dba.dk. Vi sadlede den store blå idag og kørte afsted. På dba havde vi godt luret på at sælger havde mange fine ting, men vi vidste ikke at vi var på vej til det fineste skatkammer. Huset ligger som det sidste inden skoven, et øjeblik tror man næsten at man er kørt for langt. Men så ligger der det fineste lille hus, lige der i solen med den helt rigtige charme og hygge. Vi bankede på og Gitte åbnede ind til sit  loppe eldorado. Vi skulle bare hente de tre stole, men men men, sådan går det jo aldrig. Jeg forelskede mig i det hele, beherskede mig og nappede kun 4 ekstra ting med hjem. Jeg sukkede ellers over: kander, skåle, lamper, fade, dims, pynt og flere stole. Gitter holder åbent når der er tid til det og efter aftale, men hun finder hele tiden nye lækkerier i Sverige, så her er min varmeste anbefaling til det fineste loppested på midtsjælland.
To helt utrolig smukke glasstager, jeg er vild med dem og glæder mig til at få lys i.

To skønne spejle og halskæde/slipse opbevaring. Jeg tror ikke de skal hænge som hverken spejl eller opbevaring, de skal hænge som kunst.

Kommentarer

  1. Tror det bliver smadder godt med jeres hjemmebif i kælderen, glædermig i hvertfald til at se det færdige resultat.
    Forsat god sommer Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena, også god sommer til dig. Og ja, du kan tro vi glæder os til biografen er færdig :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg