I ly eller i skygge

Lørdag startede vi som sagt med en familietur til København. Planen var at købe perler og smykkegrej til hele sommerferien så vi har noget hyggeligt at lave sammen hvis dagene kræver at vi gemmer os i ly for regnen eller eftermiddagene byder på timer i skyggen. Vi parkerede på Islandsbrygge og gik hen til smykke eldorado Smyks. En butik som jeg har brugt mange timer i da jeg for nogen år siden lavede både armbånd og halskæder i massevis. Nu har pigerne været med og de blev lige så fortryllede som jeg. Vi købte ind med arme og ben og har allerede fået lavet en masse fine sommerarmbånd som helt sikkert vil pynte endnu mere når vores arme har fået lidt mere sol.
Smyks tilbyder en masse kurser hen over sommeren til den nette sum af 250 kr inkl materialer. Storemusen og jeg hoppede med på et kursus onsdag aften og glæder os til at blive endnu bedre til detaljerne og så til 2,5 time sammen uden småsøskendeforstyrelser.

Jeg havde nogen geniale opbevaringsæsker liggende der hjemme på mit lille kreralager. De er købt i Søstrene Grene for længe siden men tror faktisk at jeg så dem igen her for nyligt. Og så kan jeg altså ikke lade være med at sortere, samle og ligge i orden. Jeg elsker det.
Idag stareter vi dagen med en tur på biblioteket så vi kan få en masse lydbøger med hjem og så skal der ellers produceres og hygges. Storemusen har sleep over og jeg er sikker på det lige er noget for de store piger.



Kommentarer

Populære indlæg