lørdag den 27. juni 2015

Ferie ferie feire

Juhuuu jeg kan mærke det, min krop er fyldt af ferie og jeg glæder mig. Selv om jeg vågnede alt for tidligt i morges var det bare skønt for dagen bliver god og jeg har ferie!
Min have bugner, den kan virkelig godt lide den form for sommer som DMI har disket op med ind til videre ( ja jeg holder DMI ansvarlig for at børnene i børnehaven stadig har deres termotøj på hele dagen!).
Det er lidt som at have en hemmelig skat, sådan en ny have man ikke kender. Næsten hver dag opdager jeg nye blomster, buske, træer som står i fuld flor, ingen hænger med hovedet, der er ingen tørstige eller afsvedne blomster og jeg har opdaget en ny side af mig selv, jeg kan lide at hive ukrudt op, det er heldigt for ukrudtet det kan også lide denne "sommer".
Idag pakker vi ungerne og starter med en tur til Kbh. Vi har en mission, vi skal have fyldt perlelageret op så vi kan lave armbånd, halskæder og andet fint hvis vi enten skal være i skyggen eller i ly for regnen.
Vi har lavet fine smykker som feriegaver til pigernes lærer her op til ferien. Det var så hyggeligt og pigerne gik meget op i det så nu har jeg besluttet at de er vokset ud af hama/ træperle alderen og vi skal have nogen fine perler til fine smykker.

Til sidst har jeg trukket en vinder af to billetter til den nye Minions film. Tillykke Mai, du kan invitere en heldig starut med i biografen hvis det bliver for varmt i næste uge.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar