søndag den 10. maj 2015

Smagen af barndom

Vi havde gæster igår, og det krævede en lille kage til kaffen. Der er en chokoladekage som jeg altid vender tilbage til. Min barndoms chokoladekage. Den smager af cykelture ud i det blå. Den smager af fødselsdag i skolen og den smager af weekend hygge hjemme.
Opskriften er på et tidspunkt blevet tilpasset en bradepande fra 80'erne, defor de lidt skæve mål. Når jeg bager den er det både i en springform, et 20x20 fad og muffins. Den passer til det hele. Igår blev den serveret helt aux naturelles, men jeg synes den er aller bedst hvis der er blandet hele nødder og hakket chokolade i dejen.
225 g smør
337 g sukker
5 æg
3 tsk vaniliesukker
1 tsk bagepulver
135 g mel
8 spsk kakao

Æg og sukker piskes luftige, den smeltede smør tilsættes. Mel, vanilie, bagepulver og kakao blandes og røres i dejen. Hvis der skal nødder og chokolade i kagen tilsættes det dejen. Dejen hældes i en smurt form og bages ved 175 C i 30-45 min afhængig af ovn og bageform. Kagen er færdig når dejen ikke længere hænger ved en strikkepind. 



2 kommentarer:

  1. Jeg er STOR fan af chokoladekage. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og dette er bare en god dagligdagschokoladekage som byder på det hele :)

      Slet