søndag den 3. maj 2015

Pip i bagerste hjørne

De sidste 2 dage har vi prøvet noget vildt her hjemme, vi har for første gang i næsten 3 år været uden børn. Ungerne blev torsdag eftermiddag sendt på St bededagsferie med mormor og morfar i sommerhuset. Vi har fået skønne rapporter via sms og mms og er ikke i tvivl om at de har haft en fantastisk weekend. 
DET har vi også, hvor kan man altså nå meget, få snakket om meget når der ikke er forstyrrelser og små ører der lytter med. Fredag sadlede vi den 4-hjulede og drog ud i det sydsjællandske. Vi startede på Gavnøslot hvor der var Livsstilsmesse. Gavnøslot og naturen omkring var fantastisk smukt, Livsstilsmessen skød efter en anden målgruppe end os. Men vi hyggede og købte hjemmelavede flødeboller. 
På vores tur rundt, i den store lade, i aller bagerste hjørne var i vores øjne messens fineste stand. En lille stand med to buketter forårsgrene hvorpå der hang de fineste flokke af danske fugle skåret ud i papir og malet i smukke farver. Vi kunne ha købt alle fuglene men måtte beherske os og kom "kun" hjem med 3 pakker. 
Fuglene er fra fuglepynt.dk, her kan man finde en masse forskellige danske fugle, håndskåret i lækkert papir og malet med tusch og akvarel. Er der ikke lige den fugl man ønsker kan man sende en anmodning afsted via hjemmesiden. Jeg er ikke i tvivl om at der skal flere fugle hjem til mig, i første omgang er et svanepar flyttet ind og hænger så fint under en af vores hylder.


De to øverste billeder er lånt fra fuglepynt.dk Indlægget er ikke sponsoreret, det er endnu engang blot et udtryk for min begejstring når jeg ser eller oplever skønne ting.


2 kommentarer:

  1. De vildt søde og flotte, er helt vild med svanerne.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er så enkle og alligevel så detaljerede at hver fugl får sin egen personlighed. Jeg er helt vild med dem!

      Slet