Pip gok påskeplim

Nedtælling, de sidste timer af påskeferien 2015 tæller ned. I morgen er det igen hverdag, vi skal op før en hvis herre får sko på, madpakkerne skal smøres og inden kl 8 er vi alle 5 fordelt mellem Sorø og København.
Påskeferien har været fantastisk, da først påskedagene satte ind med sol og varme var vi at finde i haven. Ud over hønsehus og gård har vi også taget hul på et af de mange bede der er i den fantastiske have. En have som vi glæder os til at se i fuld flor de næste måneder. Det er lidt underligt at flytte ind i november og ikke rigtig kunne huske hvad der er i haven så lige nu går vi rundt og gætter, klipper lidt ned og krydser ellers fingre for at vi ikke klipper noget væk som vi fortryder.
Vores små hønsedamer har det fantastisk, allerede igår fik vi de første to æg og idag er der kommet to mere til. Det er spændende at gå ned og kigge i redekassen når en af hønsene stolt fortæller til hele Sorø med sit Boookææææg at nu er der altså æg. Det er sjovt for børnene at føle varmen fra det nylagte æg og det er sjovt at spise sit eget æg til morgenmad.
Da vi skulle finde den bedste spot til hønseriet valgte vi et hjørne med et fint træ i midten, det har besværliggjort processen lidt men nu hvor det hele står færdigt er jeg så glad for at vi valgte netop det hjørne af haven.


I brændeskuret bliver der også lagt æg, en sød lille solsortemor passer på sin rede, jeg håber ikke at vores arbejdslarm de sidste dage har forstyrret hende for meget, det ville være så hyggeligt med fuglerunger i haven også.

Kommentarer

  1. Min indre Bonderøven klapper i hænderne, så hyggeligt altså!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt fantastisk med jord under neglene og hønselort på træskoene ;)

      Slet
  2. Så skønt I gider det med høns, det bliver så dejligt for jeres børn. Vent for guds skyld med at klippe og fælde indtil I ser hvad det er, det er så nemt at fjerne, men tager så lang tid at få nyt stort.

    SvarSlet
    Svar
    1. :) Jeg havde høns som barn og har GLÆDET mig til at jeg selv havde plads til en lille flok :) Vi klipper kun ned, lige nu, så må vi fælde til næste år. Dog er der gravet lidt væk da deres pladsering ikke gav mening for os.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg