Når katten er ude danser malermusen

I vores nye hus er badeværelserne ikke noget at skrive hjem om. På 1. sal har vi forsøgt at dække over mangler med bunker af billeder og farvede håndklæder. Det virker og børnene er glade for det.
I stueetagen har vi et mareridt af et laksefarvet badeværelse med en bort af blomster og guld. Jeg har virkelig haft mange ideer oppe og vende men det meste kan ikke lade sig gøre og i virkeligheden ville den bedste løsning nok være at ramme væggen med en forhammer. Det er så også den dyreste løsning.
Idag har jeg været hjemme med bunker af energi. Noget at den energi endte i en bøtte hvid maling og en masse lækker neonfarvet pigment. Indersiden af døren blev neonpink/koral og står nu og lyser op både når døren er åben og giver hele badeværelset lidt pang når den er lukket.



Jeg lavede to små billeder som kunne dække over to store huller i væggen fra et gammelt skab, de giver et sjovt og let udtryk til rummet og spiller godt sammen med den vilde dør. Malingen er den bedste vandfarve jeg har prøvet, købt i Butik flittig. Den er fyldt med farvepigment og giver altså en kraftig farve uden man skal søbe papiret helt ind i maling. Farverne er sprøjtet på papiret og tog ca 2,5 min at lave så et nemt lille projekt med stor effekt. De hvide rammer er fra Søstrene Grene.



Kommentarer

  1. Fantastisk! Hvor er det sjovt - Og jeg synes faktisk det ser rigtig godt ud, men jeg forstår dig godt, at du vil gøre det laksefarvede rum lidt mere spændende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja noget skulle der ske for at komme laksen til livs og vi står ikke lige og har 100000 i en kiste i kælderen :)

      Slet
  2. Sejt!!! Jeg er virkelig vild med billederne... sådan som i RIGTIG VILD :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha! De er så nemme at lave, vigtigst er bare at have en god vandfarve. Det kan både være gammeldags vandfarver med meget pigment i, eller ecolinefarver.

      Slet
  3. Vi laver tit puste billeder af ecoline med ungerne på arbejdet, de bliver så fantastisk flotte! Hvor er det laksefarvede? Fliserne er da ikke så slemme er de? :-) Alt er vist bedre end vores 90'er sjælløse badeværelse :-)

    SvarSlet
  4. Dejligt med drøn på farverne og skønt at I ikke bare river alt ned, men får det bedste ud af det der er

    SvarSlet
  5. Hvor er din dør bare blevet fin. Er helt vild med farven og har ledt med lys og lygte efter netop denne farve, men uden held. Må jeg spørge hvad det er for noget farve pigment du har blandet I den hvide?
    Ha en god weekend :-) Mvh Line

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg