I skuffer og kasser

I sidste uge tikkede der en besked ind fra en af de dygtigste tegnere jeg har lært at kende via de sociale medier. Simone ville høre om jeg kunne tænke mig et sæt af hendes nye legetøjssorteringsmærker. Om jeg kunne? Ja tak! Klistermærkerne dukkede op i postkassen dagen efter og jeg har glædet mig til at der blev tid til at sortere, rydde op og sætte mærkerne på de rette skuffer og kasser. Igår gik jeg igang med projektet og jeg må sige at de klæder mellemstemusens værelse. Nu håber jeg at det bliver mere overskueligt for hende at hjælpe med oprydningen. Ud over det praktiske og smarte ved disse mærker så tilføre de også en fin legende stemning til børneværelset. Lillebror har også fået mærker på sine kasser samt en pose til yndlingstingene. Nu kan disse nemt tages med rundt i huset og ud af huset jeg er fan og har besluttet mig for at jeg også skal have fingre i sidste skud på stammen. En godnat pose hvor nattøj, bamse, sut, bog osv kan gemmes i og dermed bidrage til et hyggeligt putteritual.



Mærkerne har jeg fået af Simone Thorup Eriksen. Ord og begejstring er min egen. 


Kommentarer

Populære indlæg