#overskudsmor.dk

At kalde mig overskudsmor er nok liiige at tage for store ord i munden. Jeg synes det er ben hårdt at være mor, det er ben hårdt hele tiden at føle man løber bagefter med tungen ud af munden, gispende efter vejret. Men jeg prøver, så meget skal jeg da have, hvis jeg selv skal sige det.
Dog er der et punkt hvor jeg opfylder #overskudsmor.dk til punkt og prikke. Hver anden aften inden godnat tid bixer jeg en bolledej sammen som så hæver hele natten og er klar til at blive bagt til lækre boller kl 6.00 næste morgen. Jeg bager 9 boller og sætter resten af dejen tilbage i køleskabet til næste morgen.
Pigerne får 3 boller med hver med det fyld de nu ønsker. De sidste tre boller bliver spist enten på vej til skole og vuggestue eller når vi igen lander på matriklen om eftermiddagen.
I min lille håndskrevne kogebog står der "Tante Hanne boller". Min mors veninde bagte bollerne til os for mange mange år siden i en efterårsferie i et råddent hus på Samsø. Huset stank, vejret var nederen og jeg var TEENAGER men bollerne var fantastiske og siden har jeg bagt dem hundrede vis af gange. Selv i den vildeste brandert blev dejen slået sammen så evt. overnattende gæster kunne få nybagte boller til morgenmad.
Tante Hanne boller (variation over)

10 g gær
6 dl koldt vand
1 spsk salt
1 spsk sukker
1 spsk olie
150-200 g durum
hvedemel, havregryn, kærner, grahamsmel, fuldkornsmel mm til dejen er samlet men stadig meget klistret. Det er ikke muligt at forme bollerne med hænderne.
Dejen hæver koldt natten over eller minimum 7 timer. 
Bollerne sættes på bagepladen med ske.
Bages ved 225 C i ca 20 min.

På intet tidspunkt får man snaskede dejfingre. Jeg er mega fan!

Kommentarer

  1. Lige på det punkt kan jeg være med som overskudsmor... Jeg har også en dej som jeg laver 2 gange om ugen, for at der er lune boller til morgenmad til børn og mand og de kommer også i madpakkerne...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt og giver da lidt overskud at gøre det godt og lækkert for familien ;)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg