La Guarida

I Havana blev vi inviteret på en helt fantastisk restaurant. Sjældent har jeg oplevet et sted hvor både beliggenhed, betjening og mad spillede så godt.

Restauranten ligger i et gammelt, faldefærdigt hus på 2. sal. Man snor sig op ad skæve marmor trapper mellem vasketøj og søjler til man når restauranten. Lokalerne har mindst 4 meter til loftet. Bordene er dækket med det lækreste vintage service. Jeg kunne ha taget samtlige drikkeglas med hjem. Åhhh det var glaskærlighed ved første blik. Som alle de steder vi oplevede på Cuba var betjeningen udsøgt, opmærksom, diskret og venlig. Maden var enkel og lækkert anrettet og der var noget for en hver smag. Jeg var ikke så sulten den dag og blev rigeligt mæt af en forret og rester af ungernes deserter.
Hvis man ikke har mulighed for at besøge restauranten er selve huset også et besøg værd. Det har tidligere været brugt til filmkulisse så Cubanerne passer godt på stedet.
Adressen på denne perle er:
La Guarida
Concordia nr 418
Mellem gaderne Gervasio og Escobar.

Jeg var så heldig også at være forbi restauranten i dagslys og kunne derfor knipse et par fine billeder af huset. Om aftenen var det ikke muligt at få noget godt i kassen.




Kommentarer

  1. Det ser ud som et fantastisk sted!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var vildt smukt og alt spillede perfekt sammen!

      Slet
  2. Sikken et lys - sikken et rum - det er fantastiske billeder, der fortæller så meget mere end bare øjeblikket! Godt fanget!!!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg