Græsset er altid grønnere på 1. sal

Min mellemste mus har noget for farven GRØN. For det første er hun overbevist om at det er hendes fars yndlingsfarve, så derfor er det altid den hun vælger når hun skal gøre noget ekstra godt for ham. Der ud over har hun de sidste mange år selv foretrukket grøn når hun har fået lov til at vælge farve. Da vi boede på Amager valgte hun grønt gulv til sit værelse, det ville hun også meget gerne have her i Sorø, men vi har sagt vi lige skal se tiden an. Hendes største drøm er at få en hel græsmark på værelset, dette er lidt svært, vi har dog fundet et tæppe som med god fantasi kan minde om græs. I weekenden rundede vi IKEA og nappede et ekstra tæppe (eller tre) og mens mellemstemusen var på overnatning limede vi den fineste græsplæne på hendes dør. Jeg har idag bestilt silkeblomster som senere skal limes på græsset sammen med biller og sommerfugle. Det grønne tiltag faldt i absolut god jord (hø hø) hos den unge dame og jeg glæder mig til at videreudvikle og pynte hendes eng.
Inden jul var lillebror kreativ med tuscherne på døren, 
Under døren ses det store gulvtæppe som ligger på værelset. Samme tæppe findes i 80x80 og var lige til at klippe til og lime på. 

Tæppet skal ikke gå helt til kant da døren så ikke kan lukke. 
Det færdige resultat. Jeg er vild med det, elsker at vi langsomt men sikkert indtager det nye hus.



Kommentarer

  1. Så sej en ide! Glæder mig til at se det med blomster, biller osv på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder jeg mig også til, tror det bliver helt perfekt :)

      Slet
  2. Svar
    1. Skørt men fedt og hun elsker det :)

      Slet
  3. Ej, hvor fint - og fint sådan af Pippi at bærer hesten på græs ;)

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. :) ej ja det havde jeg slet ikke set eller tænkt, men fint at den lige får et løft på vejen :)

      Slet
  4. Hvor fedt Camilla.... jeg tager hatten af for alle jeres indretningsideer ;-)

    Kh Camille MILK

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha Camille :) Ja man er heldig når det virker :) Jeg tager hatten af for jeres/din stædighed med at fylde møbler i bilen :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg