Bløde skønne funky!

Jeg er altid på jagt efter prikken over i'et. Det der lige giver det sidste, personlige, smukke, særlige.
Vores gamle lejlighed var fyldt med en masse prikker over i'erne. Vi havde haft 7 år til at finde vores stil, vores prikker og vores særlige. Jeg har svært ved at forlige mig med at vores nye hus endnu ikke er indtaget på alle fronter. Vi er flyttet ind, vi har sat møblerne hvor de umiddelbart passede ind, og væggene er malet. Men, jeg mangler en masse for at jeg helt føler at det er her jeg bor. Vi har selvfølgelig kun boet her i 4 mdr så jeg må både tage arbejdshandskerne på og væbne mig med tålmodighed. Ideerne skal lige komme, de skal gennemtænkes, gennemarbejdes og udføres. Åhh jeg glæder mig til at gå i krig med vægge, værktøj, gulvbrædder osv.


 Igår aftes tikkede en mail ind med besked om en pakke i boxen. Pakken var fra Korridor design.
En pakke med hele to prikker til et af mine i'er. De skønneste, blødeste og mest funky puder designet af Stine Leth. Stine Leth er en sand strikke mester. Hun designer og udfører de mest fantastiske strikkeværker senest i samarbejde med Ferm Living.
Hele dagen har jeg nusset ved, flyttet rundt på, omrokeret og dekoreret med puderne. Mit seneste i som manglede en prik var sofaen. Den fine, klassiske sofa som bare var lidt for pæn til os, man sidder fantastisk i den, men den hverken larmer eller kaster håndtegn. Den står bare helt stille og er grå. Lige ind til igår. Nu er den en del af vores indretning og jeg er vild med det!
Indlægget er sponsoreret af Korridordesign.com, ord og begejstring er mine egne!

Kommentarer

Populære indlæg