Det nye år, ny dag, nye muligheder.

2015, et nyt år, nyt kapitel, nye muligheder. Det er både fantastisk, forfriskende og så alligevel så normalt og dagligt som det kan blive. Der er gået 365 dage siden vi sidst fik et nyt år at starte på. Man kunne få lyst til at vælte sig i fortsætter, gode ideer og intentioner. Men med fare for at det hele falder på gulvet har jeg de sidste mange år valgt at hver dag i stedet er en mulighed for at starte på en frisk. Hver dag er en ny dag, nyt kapitel med nye muligheder. At dagene så alle hedder noget med 2015 de næste 364 dage gør dem ikke mindre værd end dagen idag.


Så mit nytårsfortsæt for 2015 skal være at hver dag skal have sit eget nydagsfortsæt, hver dag skal have en chance, hver dag giver mig en mulighed. En mulighed for at finde ud af hvem jeg er, hvor jeg skal hen, hvad jeg skal og med hvem. Hver nye dag giver ny energi til nye tiltag.
Vi holdt en stille nytårsaften i vores lille fine hus for første gang alene bare os 5. Det var drøn hyggeligt og ungerne holdt ud til kl 1.30. Det er første gang vores unger er oppe til kl 00.00 og jeg var vild med at se deres forventning mens vi alle stod på plinten og talte ned sammen med rådhusuret. 5,4,3,2,1 GODT NYTÅR. Sorø skød fantastisk fyrværkeri af i en time ca og så var der ellers stille og mørkt så vi kunne sige godnat og hoppe under dynerne. Idag har vi tilbragt i nattøj med undtagelse af en tur til søen i eftermiddags.
Vi er kommet godt fra start, ungerne har det godt, alle er raske 7,9,13, og hver ny dag byder på nye spændende muligheder.
Vi pyntede op med pink, flamingoer og ananas i anledningen af at vi om ikke så lang tid drager mod varmere himmelstrøg. 

Jeg havde kastet mig ud i selv at lave kransekage og havde pyntet lidt på opskriften, det gjorde dem desværre ikke kønnere med de smagte fantastisk! 



GODNAT



Kommentarer

  1. Lyder som et deeejligt nytår - og babykransekagerne gad jeg godt lige have smagt :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en dejlig aften og kransekagerne var perfekte i smag knap så smukke ;)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg