#Mamaliv 5/5 med julesmåkager

Sidste indlæg fra mig om dem der har gjort mig til mor, dem jeg står op for, dem mit hjerte banker for (selv når de er nogen banditter) dem jeg kan kalde mine, dem jeg elsker til månen og tilbage igen og dem jeg er stolt af.
Billedet er fra i sommer, en skøn ferie i vores sommerhus. 


Vi valgte for 7 år siden at tiden var inde til at få barn nr 2. Hun meldte sin ankomst med det samme, faktisk fik jeg samme terminsdato igen så endnu en jul med hemmelighedshygge, 2 streger og kildren i maven.
Graviditeten gik ikke helt som planlagt og jeg var ikke meget værd de 9 måneder det tog. I uge 21 blev jeg sengeliggende og kunne ikke udfylde morrollen over for storemusen sådan som jeg ønskede. Lillesøster kom på hendes fødselsdag 1 dag over tid.
Det var skønt og smukt til at starte med men så ramte sekvstændighedsalderen og separationsangsten på samme tid og de næste 2 år brugte vi på at slukke brande, konfliktløse og kaste håndklæderne i ringen gang på gang. Pigerne var som ild og vand.
Jeg troede ikke på daværende tidspunkt at jeg ville kunne sidde her 4 år senere og fortælle at jeg har 3 børn som elsker hinanden, leger sammen, styrker hinanden og udfordrer hinanden. Selvfølgelig skændes de også så det kan høres i hele Sorø og de ønsker hinanden langt væk en gang imellem. Men kærligheden vinder og de går altid i seng som bedste venner.
Noget der især har styrket pigernes forhold er deres fælles rolle som storesøstre til ham den lækre lillebror. Og jeg er dybt taknemmelig for at få lov til som mor at opleve mine børns kærlighed til hinanden! At se de to store elske ham den lille til månen og tilbage igen og se ham gengælde det med savlende kys og bunker af kram. JEG ELSKER DET!

Og så til noget helt andet.
De af jer der følger mig på instagram har idag kunne se mit julesmåkageeksperiment. Jeg har længe eftersøgt en småkageopskrift til udstikkere som ikke skulle drysses og pyntes med alverden for at få smag. En kage som kan stå alene uden ekstra sukker. Jeg har ikke fundet en så idag blandede jeg lidt forskelligt i en skål, æltede, rullede og udstak med mellemstemusen. Vi fik produceret 6 plader med hjerter og Miffy. De smager forrygende af jul og hygge og er blevet lige som jeg ønskede.
Opskriften er som følgende:

250 g smør
250 g sukker
375 g mel
1 æg
Korn fra 1 stang vanilie
1 spsk kanel eller mere hvis man som jeg er helt vild med kanel.

Ingredienserne blandes. Dejen rulles ud, udstikkes og sættes på bagepladen. Bages på næstøverste rille ved 180 C i 10-12 min. Afkøles og ligges i en dåse eller spises med det samme. Mums de var gode lune!

OBS de skønne Miffy forme er købt hos Butik flittig.




Kommentarer

  1. Dejlige tanker og billede! Vi er jo også tre søstre, og det er bare lykken - både i børne og voksenlivet - søskende er og forbliver den bedste gave forældre kan give deres børn :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg også, nogen gange tænker jeg dog at jeg gerne ville ha vidst at det kunne være så hårdt så jeg kunne ha hjulpet min mor bare lidt :)

      Slet
  2. Jeg kan kun tilslutte mig det, du skriver! Mine børn er på mange måder også som ild og vand men har alligevel virkelig stærke bånd. Det er noget af det bedste i verden at se dem sammen og tænke på, at de har hinanden. Jeg har også selv to søstre, og de betyder alverden for mig.
    Anne Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en gave at se sine børns kærlighed til hinanden :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg