tirsdag den 9. december 2014

#mamaliv 3/5

Idag handler #mamaliv 3/5 om hende der for 8,5 år siden gjorde mig til mor.
Faktisk startede det hele idag for 9 år siden. Min højt elskede mormor gik bort, jeg var slet ikke klar til at hun ikke skulle være her mere, og selv her 9 år efter kan jeg stadig tage mig selv i lige at ville ringe og fortælle hende når der sker gode og dårlige ting i mit liv.
I Sommer havde jeg den skønneste mor datter tur til Berlin. 4 dage hvor vi havde hinanden uden afbrydelser. Mand hvor vi nød det!

Min mormor var en af de kvinder jeg har set og ser aller mest op til. For 9 år siden idag trak hun vejret for sidste gang og inden jul tissede jeg på en pind og sad med de famøse 2 rosa streger. Jeg skulle være mor, det var ganske planlagt men noget hurtigere end forventet. I mine tanker har mormor haft lidt magi med i spillet, det er ret sikkert ikke rigtigt men dejligt at forestille sig. Når en vigtigt liv går bort opstår et nyt vigtigt liv. Det vigtige liv var min lille pige.
Hun lavede en masse ballade i min mave og har lavet en masse ballade efterfølgende.
Min store mus er en pige som føler meget og alt. Hun har haft det rigtig svært og jeg har haft det svært med at hun havde det svært. Hun er dog fantastisk god til at lære og kan sætte flere og flere ord på det kaos der er inde i hende. Et kaos som gør at hun ikke trives i store forsamlinger, ikke kan håndtere mange lyde og lys og ikke kan håndtere udefinerede følelser og på ingen måde kan rumme uprøvede og ukendte opgaver og oplevelser.
Hun er den mest kærlige storesøster som elsker sine søskende over alt på jorden, nogen gange så meget at hun heller ikke kan rumme dette. Siden jeg sad med de to streger for 9 år siden har jeg været på en rejse sammen med min store pige og det er sikkert en rejse der vil vare resten af livet for hun tager mig dagligt med op af nye trin på morstigen. Hun udfordre mig, udvikler mig og viser mig nye sider af mor rollen. Da vi for snart et år siden besluttede os for at rykke teltpælene op var min største frygt hvordan min store mus ville klare alt det ukendte. I København havde vi fået opbygget gode rutiner som gav hende tryghed og hvad ville der nu ske når disse rutiner ikke kunne overholdes?
Jo, der skete såmænd bare det at hun selv tog syvmileskridt og nu er et sted hvor jeg ikke havde turde håbe på at opleve hende før 4-5-6 klasse. Hun stortrives i Sorø, har allerede skabt fine venskaber og nyder udfordringerne i skolen.
Jeg er så helt utrolig stolt over at være hendes mor og jeg er stolt over at jeg i øjeblikket får lov til at stå mest på sidelinien og se min datter skabe sit liv!

Jeg kan se på blogstatestikken at i er mange der læser med disse dage, det glæder mig at mine mere personlige indlæg ikke skræmmer jer væk, Tak for det!

Så stor at hun nu selv går i køkkenet og bager for at glæde og overraske os andre. 

10 kommentarer:

  1. Smukt skrevet! Hun er heldig at have en mor som dig, og du er heldige at have sådan en dejlig datter. Det er fantastisk, at jeres flytning også har bragt en god udvikling for ældstepigen med sig. Jeg har det på samme måde med min mormor, hun døde for ti år siden i dag, og jeg tænker også meget tit, at jeg enten lige kan ringe, eller komme forbi. Jeg var gravid med Lukas da hun døde og jeg er så ked af, at de to ikke lærte hinanden at kende. Tak for dine fine indlæg om #mamaliv. Knus herfra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor pudsigt at din mormor også døde den 9. dec. Det må være en af de dage for de helt særlige :) Det er dejligt i vil læse med, det var noget angstprovokerende at skrive så personlige indlæg og vise så meget af mine unger frem :)

      Slet
  2. Det er så hyggeligt at få et lille glimt af storemus, lillemus og lillebror :-) Og dejligt, at I allerede er faldet godt til i Sorø. Jeg åbnede julekassen, som blandt andet gemte på sidste års skatte fra julepyntsudvekslingen - og minsandten om jeg ikke også havde gemt det fine kort fra dig - med en hyggelig lille julehilsen. Mon ikke jeg får arrangeret en dag, hvor vi kan folde-folde-folde engang :-) De bedste julehilsner Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til folde-folde-folde dag! Jeg har også din smukke pynt hængende og glædes over den hver dag!

      Slet
  3. Tværtimod, bliver bestemt ikke skræmt væk - dejligtdejlig fortælling (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt dejligt at høre Anne :)

      Slet
  4. Kan kende din "historie", så meget fra mig selv.
    Jeg havde også et meget nært forhold til min mormor, som desværre ikke nåede at opleve min fantastiske datter. Mit livs lille kærlighed, som i øvrigt mindermeget om det du fortæller om din store dejlige pige.
    Hun er særlig sensitiv, som det så populært kaldes. Det giver bestemt nogle udfordringer, både for mor og datter.
    Som mor vil man jo bare gerne, at ens børn favner verden, er trygge og glade og fri for bekymringer, så det gør ondt helt ind i knoglerne, når "verden", med dens virvar af følelser, dybe tanker , larm og uforudsigelighed, bliver svær at rumme.
    Kunsten er, at se det som en gave. Et helt særlig og dejligt karaktertræk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din personlige kommentar! De fleste dage synes jeg også et det særlig sensitive er en gave, men når overskuddet er nede så er det godt nok en forbandelse :) Her hjemme er vi ydermere udfordret da jeg selv er HSP og derfor bruger vi meget krudt på at føle hvad hinanden føler ;) Men det er helt sikkert en gave det meste af tiden!

      Slet
  5. Åh, så sidder jeg her og græder. SÅ fint - jeg er sikker på, at din mormor havde en finger med i spillet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh det ville være så dejligt hvis min mormor var med på sidelinien, nogen gange kan man bare godt bruge råd og kram fra en som har levet næsten 100 år :)

      Slet