#mamaliv 2/5

Min lille store mus. Hende jeg fik lov til at nyde uden at bekymre mig om ALT, barn nr 2. Hun er det mest underfundige barn jeg kender. Hun ser på alle måder verden gennem hendes øjne og hun har en logisk (for hende logisk) forklaring på alt.
Hun er utrolig stærk og selvstændig samtidig med at hun er en lille mus på kun 6 år som har brug for store lange kram og at traditioner og plejer overholdes.
Hun går mere op i om hun har fredagsslik nok så hun kan dele med os andre end om hun selv kan få. Hun går mere op i om hendes bedste ven fra Børnehaven stadig kan huske hende end at få nye venner.
Min smukke mellemstemus kan fordybe sig i timer og bygge universer og eventyr så selv HC Andersen bliver misundelig på hendes krøllede hjerne.
Når jeg har afleveret hende om morgenen og gennem vinduet til klassen ser hende samle alle pigerne omkring sig og den bog hun har valgt at medbringe bliver jeg sgu så helt utrolig stolt af det lille væsen som jeg har skabt. Hun skal nok blive til noget stort!

I øjeblikket er der utrolig mange i mit instagram/blognetværk som venter nr 2. Det er så utrolig hyggeligt at følge deres maver, tanker om graviditet og tanker om at gå fra 3 til 4.
For mig var det hårdt, det var vildt hårdt og jeg har mange gange overvejet at kaste håndklædet i ringen og sige op. Det var ligesom bare ikke en mulighed og hvor er jeg dog lykkelig for at jeg holdt ud de første år med to små blebørn som var i selvstændighedsalder i over 6 år tilsammen. Hvor er jeg dog lykkelig for at jeg nu kan få lov til at opleve to søstre som elsker hinanden på godt og ondt og som kan lege sammem i timer de mest fantastiske lege hvor selv lillebror får lov til at deltage en gang i mellem.



Kommentarer

  1. Å hvor hun lyder som en dejlig pige, lige sådan en som man kun kan elske.

    Personligt har jeg aldrig fattet de mennesker der siger at det kun er lidt ekstra arbejde at have flere børn end et. Måske passer det lidt på det praktiske (dr skal jo fx kun være lidt mere aftensmad), men når det kommer til at balancerer følelserne så synes jeg der er mere end dobbelt arbejde ved at have to og mere end tre gange så meget ved at have tre. De har jo hver især deres helt personlige personlighed der skal tages hensyn til i hverdagen. Tilgengæld er det jo også (for det meste) skønt at have så mange at de er en flok!

    Elsker at høre om dit mamaliv og glæder mig til de næste indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for din kommentar! Hun er en helt fantastisk pige og jeg føler mig privilegeret over at kende hende! Dejligt du læser med, det sætter jeg stor pris på!

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg