onsdag den 3. december 2014

Julesmåkager, jul i Sorø er skudt igang

Vi har taget hul på december med hygge, breve fra julemanden og julekagebagning. Det er lige som det skal være. Der er to kager som SKAL bages til vores jul, jeg har linket til dem før og i får dem lige her og her igen. Igår prøvede vi dog to andre julesmåkager som helt sikkert ikke holder til juleaften men så må vi jo bare bage en omgang mere.
Den ene er klassiske finskbrød med et twist de andre er karameliserede julekager. Begge blev rigtig gode og var super nemme at bage.

Finskbrød med et twist
400 g mel
150 g sukker
250 g smør
skal fra 1/2 øko citron eller en hel øko appelsin

Pisket æg og perlesukker til pynt.

Det hele blandes, når dejen hænger sammen rulles den til to pølser og ligges på køl 1-2 timer. 
Skæres i 5 mm tynde skiver, ligges på bagepladen, pensles med æg og drysses med perlesukker.
Bages ved 200 C i ca 10 min. eller til de er lysebrune i kanten.

Karameliserede julesmåkager 
200 g smør
200 g farin
50 g rørsukker
400 g mel
1/2 tsk salt
korn fra 1 stang vanille
2 tsk brunkagekrydderi
2 æg
50 g hakkede mandler
Evt hakkede pistacienødder

Pisket æg og rørsukker eller perlesukker.

Det hele blandes og rulles til to pølser. Ligges i køleskab ca 2 timer. Skæres i tynde skiver 3-5 mm. Ligges på bagepladen, pensles med æg og drysses med sukker.
Bages ved 200 C i ca 10-12 min.





2 kommentarer:

  1. Uh, de karameliserede julesmåkager ser at for lækre ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også mega gode :) Sprøde og søde som de skal være :)

      Slet