Væggen er altid mere hvid på den anden side


Eller så noget.
Dette billede viser den grønne farve som vores mellemgang havde lige ind til forleden dag. Kortvarigt var jeg i tvivl om den grønne virkelig skulle lade livet og flere på instagram bakkede op om den sarte grønne væg. Der var dog også flere der understøttede min fornemmelse af at gangen havde brug for hvide vægge til at give noget lys.

I morgen holder vi, som jeg tidligere har skrevet, 2x fødselsdage og indflytterfest for vores store familie.  Så de sidste dage har vi knoklet for at få så meget færdigt som muligt, vi er godt tilfredse! Vi mangler alt ved køkkenet og det skal ha en større omgang så det var ikke muligt at nå på så kort tid. Jeg synes nu også det er helt ok. I morgen er det nemlig kun 1 mdr siden vi overtog huset så at alt pånær køkken og kælder står færdigt er helt sikkert mere end jeg havde håbet på.

Ud over at bruge dagen på at male væggen en sidste gang har jeg også lavet kagecreme, konfektkagehapser og dulce de leche. Jeg glæder mig til at vise frem i morgen hvad vi har serveret for gæsterne, mine tænder løber i hvert tilfælde i vand ved tanken.



Kommentarer

  1. Hold da op en forskel.. Det smukke gulv kommer meget mere til sin ret.
    Det er bare så spændende at følge med i forvandlingen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Det var fantastisk at få malet hvidt og skabt en helhed :) Og ja gulvet kommer meget mere til sin ret.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg