søndag den 2. november 2014

Farvekoder, Sorø # 11


Det er efterhånden længe siden jeg besluttede mig for hvilke farver vi skulle have på væggene i drømmehuset. Jeg vaklede dog længe mellem mørk blå og aubergine til soveværelset så min mand fik lov til at have sidste ord i den sag og han valgte aubergine. Den rosa væg har jeg drømt om i flere år, den virker bare mere massiv når man bor på 75 m2 end når den får lov til at få den plads den kræver. Vi har nemlig valgt at den rosa væg får lov til at stå helt alene uden billeder eller andre forstyrrende elementer foruden brændeovnen som jeg knuselsker!
På Amager har vi svinget både den gule, pink, turkise, grønne og lilla pensel (næsten alle farverne viser jeg frem i dette indlæg) og jeg har alle gange præsteret at smide farvekoden ud inden jeg viste resultatet på bloggen. Denne gang fik jeg malermesteren til at sætte koderne på siden af bøtten så den ikke blev malet over og jeg kan nu afsløre hvilke to farvekoder vi har haft gang i.

Rosa NCS S 1515-R20B
Aubergine NCS S 5010-R30B



2 kommentarer: