mandag den 17. november 2014

Blandet landhandel, workshop og entre

Først en reminder om den workshop Puk og jeg holder på søndag. Der mangler 2 deltagere for at vi opretter workshoppen, så går du rundt med en stempelskærer i maven skynd dig over til Puk og læs mere.
Idag bankede posten på døren med en lækker pakke til mig. Eller til min entre i virkeligheden. Selvom vi forleden fik det smukke terrazzo gulv frem i entreen havde jeg brug for at gemme lidt af det væk igen. Terrazzo er fantastisk smukt, men det er koldt at gå på og når ungerne kommer ned om morgenen med deres bare fusser møder de intet mindre end en isflage. Så nu pynter det fine tæppe fra House Doctor på gulvet og beskytter børnenes fødder mod kulde. Dermed er endnu et rum færdigt. 

Vi har hængt den samme hattehylde samt vuggestuegarderoben op igen. Jeg synes det giver en fantastisk stemning med de mørke herskablige vægge og den turkise garderobe. Hattehylden er hængt under vinduet og får derfor et helt andet look end når den hænger i den "rigtige" højde. Nu kan jeg også benytte mig af hylden og ikke bare kigge op på den.




3 kommentarer:

  1. Fantastisk med den grønne garderobe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også et af mine yndlingsmøbler her hjemme, gravet op fra storskrald for nogen år siden :)

      Slet