mandag den 24. november 2014

Adventskrans 2014

Jeg plejer altid at lave adventskrans, nogen år i bedre tid end andre. Men der står altid en eller anden anordning klar med 4 lys til 1. søndag i advent. Jeg elsker traditionen med at tænde lys og samles i vintermørket om lyset. Siden jeg var lille har vi sunget adventssangen, 1 vers pr lys og den tradition har jeg ført videre i min egen lille familie. 
I år havde jeg dog af en eller anden grund ingen lyst til at finde hverken lys krans eller pynt. Der er flere der har vist både ideer og kreationer frem på blog og instagram. Og min tanke var egentlig at 4 lys i 4 stager vel kunne udgøre det for adventslys. Lige ind til idag. Idag tog adventsenglen mellemstemusen og mig i nakken og vi gik all in på glimmer, sløjfer og rosa. Mellemstemusen fandt sin indre dekoratør frem og tryllede den fineste tøsede adventskrans frem som nu står i viktualierummet (ja sådan et har vi nemlig fået her i Sorø) og venter på at det bliver søndag. 





ADVENTSKRANSEN
Velkommen grønne adventskrans
med dine lys så hvide!
De har så mild en højtidsglans, 
nu er det adventstide.
Det første lys vi tænder,
se blot, hver klart det brænder, 
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

På denne årets mørke tid
et bud du til os bringer:
At vi må bruge al vor flid,
før juleklokken ringer.
Det andet lys vi tænder,
se blot, hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når

Snart holder hele verden fest
til Jesusbarnets ære
og husk, vi gør det allerbedst
ved gode børn at være.
Det tredje lys vi tænder,
se blot, hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

Når alle fire lys er tændt
de mørket kan forjage.
Så ved vi, året har sig vendt
igen mod lyse dage.
Det sidste lys vi tænder,
se blot, hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen nu vi når.

4 kommentarer:

  1. Sikken en dejlig tradition. Elsker adventskranse, ligesom om man tæller med til jul.
    Sangen kender jeg ikk, så tak for det:)
    Ps. Den er så fin jeres krans, dejlig kreativ datter:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu hvor den er lavet kan jeg også mærke at vi ville ha manglet den hvis jeg havde droppet den :) Du kan evt google melodien til sangen, den er så fin.

      Slet
  2. Sådan - glitter, sløjfer og pink - tøsefest ala advent :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, skal der være fest så lad der være fest!

      Slet