Sov godt Sorø #6

Siden foråret 2012 har min mand og jeg haft soveværelse i stuen. Pigerne skulle have mere privatliv og pludselig meldte lillebror sin ankomst og jeg ØNSKEDE mig et værksted, på 75 m2 var pladsen trang. Løsningen blev en stor sofaseng i stuen. Det har faktisk fungeret rigtig fint, og var jeg blevet spurgt for 7 mdr siden ville jeg ikke klage eller ønske det anderledes. Men siden beslutningen om salg af lejlighed og flytning til provinsen har jeg næsten ikke kunne holde ud at sove i samme rum som vi spiser i, leger i og har gæster i. Jeg har savnet mit sted. DET har jeg nu.
Vi har fået det eneste værelse i stuenetagen. Den ene væg er malet i en lækker aubergine og den anden væg er idag blevet beklædt med 7 skabe, gode gamle PAX. Det er meningen at vi alle har tøjskab i vores soveværelse, et skab til hver og to til rod. På den måde kan jeg ordne tøj år ungerne sover uden at forstyrre dem på værelserne, og det er lige ved siden af badeværelset så der er ikke så langt at løbe efter morgenbadet.
Jeg glæder mig til at hoppe under dynen og for første gang i flere år ikke sove sammen med dagligdagsrod, legesager og vasketøj. MIT værelse, MIN seng, MIT helle.

Det er ikke til at se på billedet, men over sengen hænger vores smukke måne fra Anne Nowak, jeg elsker det billede og synes at det har fået den smukkeste plads hen over sengen. Soveværelset har lige som resten af stueetagen sildebenspaket, ELKER det!

Skabsvæg, skaber ro til rodet, smukt gulv og lækker rya fra Smukt brugt.


Kommentarer

  1. Svar
    1. Det er fantastisk! Og stadig i forlængelse af stuen så jeg er ikke helt gemt væk :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg