tirsdag den 14. oktober 2014

Man har et standpunkt til, man ser emnet fra en anden vinkel

Dette indlæg bliver om noget helt andet end jeg normalt kaster mig over. Mobiltelefoner og børn.
Jeg har hele tiden haft den lidt forstokkede holdning til børn og mobiltelefoner at hvad søren skulle de dog bruge dem til? Jeg kunne leve uden til jeg var 18, så hvad er problemet dog? (sat på spidsen, for jeg er helt med på at der er sket lidt med udviklingen siden jeg var 18)
Ungerne bliver bragt og hentet og resten af tiden skal de bruge deres opmærksomhed på andet end mobilen. Den tid kan tids nok komme hvor deres sociale liv leves gennem de sociale medier og altså mobiltelefonerne.
Jeg havde til min ældste datters store fortrydelse proklameret at hun tidligst måtte få mobil når hun var 10 år.
Der er dog sket en masse dels pga vores flytning og dels pga af nogen ting der er sket på hendes skole. Min ældste har udviklet angst. Angst for at blive forladt, angst for at træde ved siden af, angst for ikke at gøre det rigtige, angst for store sammenkomster, angst for at være alene og angst for mørke. Det har været og er rigtig hårdt at være med på sidelinien når ens barn har det så svært og man ikke kan gøre så meget andet end at være der for hende og fortælle hende at hun er helt rigtig og gør det helt rigtige. (Vi har dog også valgt at få hjælp hos en psykolog inden den unge dame udviklede nogen uvaner og utanker som kan påvirke hende når hun bliver ældre. Jeg er kommet frem til den konklusion at en mobiltelefon kan være med til at give noget tryghed. Give hende en viden om at hun kan få fat i os hvis det brænder på. Der skal selvfølgelig være regler og hun skal ikke ringe eller skrive for at høre om vind og vejr, men hun skal vide at vi bare er et opkald væk. Desuden vil hun kunne holde en kontakt til flere af hendes veninder i Kbh som også har fået mobiltelefoner. På den måde kan det være at vores flytning ikke virker så frygtelig og overvældende.

Så nu er hendes første mobiltelefon bestilt. Vi overvejede først om hun skulle have en god gammel tlf med taster, men barnet har jo nærmest aldrig haft sådan en i hånden og hun er vandt til at hoppe rundt på iPad og tablet. Så vi har valgt en smartphone med et godt kamera og mulighed for lidt flere ting end en "klassisk" mobiltelefon.

Så sådan gik det til at min verden ændrede sig lidt og altså også mit standpunkt.
Hvilke tanker har i gjort jer? Og har i særlige regler mht brug af telefonerne? Jeg vil meget gerne modtage råd og erfaringer for dette er et emne jeg ikke havde planer om at berøre for om tidligst to år!


2 kommentarer:

  1. Hej Camilla. Allerførst er jeg ked af at høre om ældstepigens angst, det er en forfærdelig uhåndtérbar størrelse med mindre man får hjælp til at lære gode strategier, og her synes jeg faktisk, at mobiltlf er en rigtig god livline at have. Det skaber tryghed at vide, at I er tæt på, hvilket måske kan gøre at hun overkommer situationer, der ellers ville føre angsten med sig, blot ved at vide at nogle tryk på et par taster og så er der hjælp at hente (og selvfølgelig er psykologen værdiful mht gode strategier også, så håber, der langsomt men sikkert kommer styr på det!!) Jesper og jeg havde samme standpunkt mht børn og mobiltlf, men måtte sande, at det også er en måde at være social på, så Jonas og Frederik fik deres første mobil, da de blev 8. De brugte dem dog ikke meget i starten, men det har så siden ændret sig.. Da vi flyttede fra sydfyn til nordjylland, blev tlf også måden at have kontakt til bedstevennerne, sammen med skype, men det er også rart at kunne ringe sammen. Selvom det er næsten to år siden vi flyttede, har de bevaret kontakten, og i dag har vi hust fyldt af vennerne fra Svendborg. Jeg "skyder skylden på" bla. mobilen. Så godt man kan lade sig rokke ifht. standpunkter. Dejlig sidste dag på Amager. Mange knus Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det godt at høre du har samme tanker og har oplevet at dine drenge kan finde ud af at bruge og ikke misbruge telefonerne :) Det har været en kaotisk og vemodig sidste nat på Amager, men det er sikkert meget godt for så kommer vi ikke til at savne stedet så meget :)

      Slet