Efterår, kogler og nye streger

Igår da jeg stod midt mellem flyttekasser, rod, støvsuger og sur baby kom tegnelysten over mig. Lineal og pen blev fundet frem, lillebror blev puttet og jeg gik i zen. Det var helt fantastisk at tegne igen. Jeg har ikke tegnet i næsten et år så de første streger var lidt rustne men det endelige resultat er jeg meget tilfreds med, lidt ekstra finpudsning og så er motivet klar til at blive belyst på nye rammer til nye tryk.
Motivet er kraftigt inspireret af årstiden, jeg elsker efterår, jeg elsker at gå ind i min hule, tænde lys, drikke the og hygge! Efteråret er for mig indbegrebet af hygge. Vi rykker tættere sammen, laver flere indendørsting sammen, spiser kage sammen og er bare sammen. Jeg glæder mig til at vores "sammen" bliver på flere m2 i år end vi har prøvet før, der bliver plads til at være sammen uden at sidde på skødet af hinanden.
I sommerhuset samler vi kurve fuld af kogler som vi bruger til optænding i brændeovnen, i vores nye hus er der også brændeovn! Jeg kan slet ikke få armene ned for bare hygge-potentiale-begejstring. Det kan godt være at vores efterår bliver rod, kaos og malerspande men med ild i ovnen og levende lys i vinduerne skal det nok blive et rigtig godt efterår. 13 dage til nøglerne er vores….. men hvem tæller?



Kommentarer

  1. Hvor er den fin - jeg elsker også kogler og der er heldigvis mange i vores gamle villa kvarter ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Håber på at vores nye nærområde også byder på masser af kogler til både brændsel og pynt :)

      Slet
  2. Hvor er den bare flot :) jeg er solgt! Og så er jeg helt med på efterårshygge.
    Mvh Trine

    SvarSlet
  3. Sikken fin kogle!
    Jeg har selv lige genoptaget 'tegning for sjov' efter at have forsømt det i flere år.
    Det er en fantastisk tilstand man går ind i, når man fordyber sig i tegning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Ja det er virkelig et frirum man kan trække sig ind i! Dejligt at have fået den gave!

      Slet
  4. Den er så flot :-) Utroligt hvor jeg også lige for øjeblikket syntes at efteråret bringer massevis af inspiration med sig - måske fordi det bliver mere indetid. Glæder mig til at se den på tryk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nola! Glæder mig også til at se det på tryk, der sker jo så meget med motivet når det går fra tegning til serigrafi :)

      Slet
  5. Total flot kogle- så fed ;-)

    Jeg må altså prøve om jeg kan bare nå dig til sokkeholderne, og forsøge at lave en copicat af din kogle.

    SvarSlet
  6. Hvor er den fantastisk Camilla!!

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Mette! <3 Jeg glæder mig til at se den på tryk :)

      Slet
  7. Super flot kogle, du har fået tegnet der. Du må have et godt overblik, eller set den på afstand mange gange, for nærbilledet får mig da helt til at miste pusten. Fin er den i hvert fald!
    /tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) Det startede med en trekant :) Og så en mere og en mere og så voksede den frem:)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg