mandag den 1. september 2014

Istanbul, forventningerne

Om 5 dage drager jeg på udviklings, inspirations, ide, indkøbs, veninde tur sammen med Laura fra Smukt Brugt. Det sidste lange stykke tid er vi begge faldet over en masse som indikerer at Istanbul vil byde på noget rigtig godt for os. Så i foråret købte vi en rejse til 1001 og en nats (næsten) land. Vi skal afsted med helt åbne sanser. Vi skal dufte, lytte, se, røre, købe, prutte om prisen, finde skatte og spise lækker mad.
Vi har glædet os rigtig meget og forventningerne er realistiske så de skal nok blive indfriet. Jeg skal tage så mange billeder, satser på en by FYLDT med inspiration. Jeg håber at det kan ende med nogle nye motiver eller streger til årets julemarkeder.
Forhåbentligt rammer vi WiFi en gang imellem så vi kan opdatere på instagram og facebook, men bloggen holder mini ferie hen over weekenden.
Men det er jo weekenden og idag er det mandag, 1. september, min absolutte yndlingsmåned. Jeg har altid været vild med september, den måned giver mig alt hvad jeg har brug for.
Septembers 1. uge bliver vild ingen dage uden aftaler og et brag af en afslutning med turen til Istanbul, så spænd sikkerhedsselen, hold på hat og briller og flyv med.

Billederne har jeg lånt fra forskellige steder på pinterest, se mere lækkert fra Istanbul her på min profil.




8 kommentarer:

  1. Hvor lyder det spændende!! Glæder mig til at se billeder og høre om byen. Rigtig god tur. Kh.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Mette, det bliver rigtig spændende :) Glæder mig til at dele :)

      Slet
  2. Mega spændende! Håber I får en fantastisk rejse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh det håber jeg også! Tror det bliver magisk!

      Slet
  3. Camilla lov mig at skrive alt det gode ned. Skal afsted i næste måned med en veninde:o)
    Knus og god tur!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du lige tro. Jeg skriver alt ned! Både steder på nettet som har inspireret vores tur og ting vi oplever :) Lækkert med venindetur! Dem kan man ikke få for mange af :)

      Slet
  4. Øj, hvor lyder det bare skønt og spændende - gid det var mig!¨
    Rigtig god tur.

    - Anne

    SvarSlet
  5. Glæder mig til at høre om turen og de gode steder - skal derned med familien i efterårsferien.
    God tur.
    Inken

    SvarSlet