Det hele startede med...

Det hele startede med en dag hos Anne Nowak
For snart 3 år siden cyklede jeg i strid modvind og med den største kriller i maven afsted til det gamle Carlsberg for at deltage i en workshop med noget der hedder serigrafi hos en fantastisk dygtig kvinde ved navn Anne Nowak. Jeg vidste ikke hvad det gik ud på, havde meldt mig for at prøve noget jeg ikke kunne, for at flytte mine grænser, for at møde nye mennekser. Jeg gik rundt på Carlsberg for hvad nu hvis jeg skulle ind i et rum med en masse unaturligt dytige damer som ikke ville snakke med mig fordi jeg jo bare var en lille pædagog uden nogen former for egenskaber. 
Jeg trak vejret ned i maven og bankede på og blev mødt af en af de sødeste og mest imødekommende kvinder jeg kender. Fra første sekund følte jeg mig velkommen, inspireret og min kriller blev afløst af kreative sommerfugle. 
Jeg har siden været på mange workshops hos Anne, jeg har haft dage med hygge og dage med arbejde. Anne har hjulpet og vejledt. Sidste år blev Anne mor og derfor har både blog og workshops holdt barsel. 
Jeg vil opfordre alle som ønsker at se nærmere på det magiske serigrafitryk at give sig selv en dag hos mesteren. Jeg vil love jer at i med garanti kommer fra Anne med succes, glæde, kreative sommerfugle i maven, smukke produkter og en lyst til at skabe. Det kræver ingen fantastiske evner, alt bliver smukt når det trykkes med serigrafi, selv børnenes tegninger får en endnu mere fantastisk vinkel. 
Læs mere om Annes workshops her og meld jer til, der er få pladser pr hold så slå til og få årets oplevelse! 





 

Kommentarer

  1. Sjovt som livet nogle gange kan tage en drejning. Fedt at du kom til tryk hos Anne. Må ønske mig et kursus i julegave ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en fantastisk julegave at ønske sig!! Jeg er sikker på du vil synes det er himlen at være på kursus hos Anne!

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg