lørdag den 23. august 2014

Skrivebord dæk dig

3 gange så meget plads giver 3 gange så mange indretningsmuligheder. Lige nu har vi det mindste skrivebord man kunne opdrive i IKEA, der er altså ikke meget plads når man sidder to ved siden af hinanden. I vores nye hus skal vi have et stort skrivebord hvor der både er plads til rod, krea, computere, børn og lektier. Og så skal der være plads til smuk og inspirerende lir. Skrivebordslir. Jeg elsker det!
Forleden da jeg søgte efter flamingotapedispensere faldt jeg over en fin shop fra England. Og her til morgen viste Kristina (myhouseins/labdecor) den smukkeste brevvægt frem. Smukke ting man bliver glad af, smukke ting der kan inspirere, smukke ting som gør hjemmet smukkere.
Jeg har i forvejen fine ting som jeg bl.a. har købt i smukt brugt. Fine glasskrin til yndlingspennene, teakbrevordner, fransk blomsteropsats til sakse. Og jeg er sikker på at disse sager vil pynte fint sammen med.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar