bla bla bla + gratis planeter

Jeg synes lige at de skrev sommeren kom igen. Så kom den ikke alligevel eller hvad. Manner det er blevet koldt (og vådt). Idag havde vi planlagt tur til Sorø for at se på tøsernes kommende skole. Det var rigtig fint at få sat lidt ansigter og lokaler på forstillingerne. Der er idag 6 uger til ungerne har sidste skoledag på Amager. Der er 6,5 uge til vi får nøglerne og der er 7 uger og 2 dage til pigerne starter på deres nye skole.
På turen til Sorø rundede vi selvfølgelig HUSET, der står nu købt på skiltet og det er OS som har købt! Det er stadigvæk en vild tanke! Husejer, parcellist, grundejer, Soraner, det er os. I går landede den første container foran lejligheden, det er så meningen at den første grove sortering skal igang denne weekend. Om en uge når vi er færdige med fødselsdage og jeg er tilbage i Dk (mere om det senere) skal vores 78 m2 pakkes ned i kasser. Og jeg kan godt afsløre, der er MEGET og jeg gruer for det.
Men det bliver helt sikkert også fedt at få ryddet ud, sorteret og skabt plads til nyt.
Åhh NYT, jeg glæder mig til at finde det nye som passer til vores nye hjem. Der er nogen møbler som ikke kommer med videre fordi de simpelthen er blevet flyttet og samlet for mange gange, PAX og BILLY kan kun klare så og så meget.
Jeg gennemlæser magasiner, nettet, kataloger og pinterest for ideer, drømme og ønsker. Jeg glæder mig til at stå i huset og se på hvad der i virkeligheden kan lade sig gøre. I første omgang skal der males og så tager vi den derfra.
Kan i have en skøn weekend alle sammen, jeg håber ikke i regner væk! Tak for denne sommer, spændende hvad efteråret 2014 byder på!

I mangel på sommer ligger jeg et sæt planetkunstkort med ved alle bestillinger denne weekend. Kig ind forbi, der er lækre sager til at pynte på efterårsbordet. 


Kommentarer

  1. Juhuuu, nu har jeg bestilt en fin planet fra dig :)

    Dejlig weekend til dig,

    KH Maria

    SvarSlet
  2. Fantastisk! Tak. Den bliver sendt til dig på mandag! Håber du bliver glad for den! God weekend til dig også!

    SvarSlet
  3. Stort tillykke med huset. Tænker at I gør det helt rigtige (eller sådan gjorde vi i hvert fald også da vi flyttede ind i vores hus): malede og ventede derefter og så alting an. Mærkede efter hvad der fungerede for os og hvad der ikke gjorde. Sidste år fik vi lavet vores badeværelse om - der havde vi boet i huset i 8 år, men havde først der fundet en løsning alle kunne være enige om. Og ja, der er nemlig grænser for hvor mange gange Pax og Billy er med på at flytte rundt:-) Held og lykke med huset. Og planterne kommer på juleønskelisten - de er så fine:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Vi var 7 år om at komme på plads i denne lejlighed :) Og huset har vi købt for resten af vores liv så vi har god tid! :) Dejligt at være kommet på ønskelisten!

      Slet
  4. Kære Camilla,
    Hvor er det skønt at høre at I har fundet jeres drømme hus. Kan så meget følge jer! Jeg er lykkelig og taknemmelig for vores lille palæ, vi stadig er i fuld gang med at skabe. Alle processer gør noget ved en, og kan mærke at det er godt!
    Jeg glæder mig til at følge med i jeres projekter, oplevelser og livet i det nye hus :)
    Smil fra Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia. Ja det er en fantastisk følelese og jeg glæder mig til alle de eventyr vi skal opleve :)

      Slet
  5. Øv, der kom jeg da til at bestille min planet, et par dage for tidligt, men smuk, det er den.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg