mandag den 14. juli 2014

Berlin for børn og barnlige sjæle

Torsdag den 26. juni tog storemusen og jeg turen til Berlin. Vi havde glædet os i mange måneder og de sidste dage op til afrejsen var næsten ikke til at holde ud for bare spænding.
Vi startede med morgenmad i lufthavnen, det var en hyggelig måde at starte turen på, og morgenen blev mindre stresset da vi kun skulle op og i bad. Vi landede i Berlin kl 9.15 og havde hele dagen foran os. I lufthavnen købte vi et 5 dages kort til bus, metro og tog som samtidig gav rabat på flere oplevelser. Det kostede 37 € for en voksen og op til 3 børn, en rigtig god investering. Vi tog lufthavnsbussen ind til byen, den stoppede heldigvis lige ved vores hotel. Vi satte kufferten og gik ud i byen for at finde et sted til morgenmad nr 2.

Torsdag brugte vi på at køre med dobbeltdækker rundt i byen og fik set set en masse, vi tog bare de almindelige busser og læste i de medbragte bøger om det vi så undervejs. Frokosten indtog vi på madetagen i KaDeVe, en stor oplevelse for både mor og barn.
Alle dage returnerede vi til hotellet kl 16 og nappede en morfar inden turen gik ud i byen igen for at finde aftensmad. De fleste butikker har åbent til kl 20.00 så selvom vi sov en times tid og lige skulle have et bad var der stadig tid til lidt shopping og butiksosen inden aftensmad. Det var meget vigtigt for storemusen at vi var længe oppe, så vi spiste først kl 20-21.00 hver aften og nød den pulserende by.
 Fredag tog vi regionaltoget til Potsdam for at se Katjes fabrikken. Det var muligt at komme ind på fabrikken og se ned på produktionen gennem de store vinduer. Ved siden af fabrikken lå en stor butik hvor vi købte ind med arme og ben af både kendte og ukendte Katjes varianter.
Efter slikfabrikken tog vi ind til Berlin Zoo, det var som altid en fantastisk oplevelse. Berlin Zoo står på min liste over yndlingsoplevelser i Berlin. Det er en smuk velholdt, grøn have hvor dyrerne virker til at have det godt efter omstændighederne. Vi brugte 5 timer i zoo og kunne sagtens have brugt længere tid men benene råbte på hvil. Om aftenen spiste vi burger på Burgermeister, den skriver jeg om i et senere indlæg.




 Lørdag tog vi ud for at finde en lakrids butik som efter sigende skulle have lakrids fra hele verden. Vi den fineste lille butik "Kado" med et kæmpe udvalg og sød betjenning. Der blev købt særlig lakrids med hjem til farmand og smagt på en masse forskellige slags fra alle verdens lande. Derefter tog vi U-bahn til Eberwalderstrase hvor vi skulle på børnemuseum. Vi fandt museet, MACHmit. Et museum bygget i en gammel Synagoge. Denne sommer er temaet eventyr, rundt på museet var der forskellige stationer med opgaver der relaterede til gamle eventyr. I midten af Synagogen er der bygget en stor klatrelabyrint. Storemusen var vildt optaget og kunne godt have brugt længere tid, men maverne var sultne så vi gik efter Curry wurst.



Søndag pakkede vi sammen og satte bagagen på hotellet. Vi tog ud til Naturhistorisk museum og brugte hele formiddagen der. Efter endnu en omgang curry wurst, hentede vi oppakningen og tog ud til lufthavnen.

Denne tur har været en af de bedste ferier jeg har haft. Både mor og datter nød alenetid, dybe snakke, fjollede snakke og lærerige snakke. Jeg nød at se hende opleve et nyt land og en ny by, og jeg nød at se hende vokse med de oplevelser vi havde. Jeg glæder mig til næste gang og jeg glæder mig til på et tidspunkt at invitere mellemstemusen med også!

2 kommentarer:

  1. Berlin Zoo er skøn! Men det er efterhånden mange år siden, jeg var der. Elsker at komme til en by, hvor der er en ny dyrepark at besøge, og kommer jeg nogensinde forbi Berlin igen, skal den helt sikkert genbesøges. Der er sikkert sket meget nyt på noget nær 10 år.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er sket rigtig meget! Vi var der for 5-6 år siden og der er sket en masse siden da. Den bliver bare smukkere og smukkere for hver gang :)

      Slet