mandag den 21. juli 2014

Barnlige Malmø

Vi er gået ind i sommerferiens sidste uge og blev enige om at der skulle ske noget sommerferieagtigt, noget vi kunne mindes og ikke "bare" leg i haven og tur til ismanden. Så i morges pakkede vi tasken og tog toget til Malmø. Turen var udelukket med børnene for øje så vi havde undersøgt hvilke legepladser vi skulle besøge inden vi tog afsted.
Vel ankommet til Malmø gik turen til Eventyrlegepladsen. En virkelig fin lukket legeplads tæt på centrum, lige ved siden af Stadsbiblioteket. Den var bygget op over forskellige eventyr i smukke farver og med skønt underlag så selv lillebror kunne tumle rundt uden at komme til skade. Her brugte vi ca 45 min inden vi blev sultne. Vi gik tilbage til Store torg for at spise burgere på MAX burger. Og det må jeg sige, de lyver ikke når de siger at de har gode burgere (Sveriges bedste siger de). Her kan de store kæder altså godt pakke sammen, så det er da klart et sted vi vil anbefale hvis man er til den slags.
Efter frokosten gik vi til Spirallegepladsen ved Moderne museet, en legeplads for de store siger de, men ungerne kedede sig lidt, dog var der springvand lige efter og det var succes.
Vi sluttede af i Folkets park. Det var feeeedt! Stort soppebassin, legeplads, hoppepude, veteranbiler, mini golf og meget andet alt sammen gratis. Her brugte vi mange timer og sluttede af med jordbærmilkshake på MAX inden toget gik hjem til Kbh igen.
Her kommer lidt billedspam fra en skøn dag.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar