5 1/2 uge og en masse andet...

5 1/2 uge, så længe har ungerne holdt ferie. 5 1/2 fantastisk uge. Manner der er sket meget. Der er er 24 timer, + lidt, tilbage af juli og når jeg kigger min kamerarulle igennem på telefonen kan jeg se at min mavefornemmelse har ret. Vi har haft det skønt.
Turen til Berlin var på alle måder en større succes end jeg havde turde håbe på og drømme om. Storemusen og jeg har fået så mange gode oplevelser med i bagagen som vi helt sikkert vil trække på længe endnu. Sommerhusferien med veninde og unger var afslappende og skøn, ugen med farmand i sommerhuset var dejlig. To uger i Kbh som endte med at vi købte hus var så dejlig og rigtig ferie med gode oplevelser, leg og hygge.
De sidste dage har pigerne været på camping med mormor og morfar og der tikker jævnligt hyggelige beskeder ind med status og billeder. Fantastisk at pigerne også får den oplevelse med.
Selvfølgelig har vi da hævet stemmen, haft sure børn og vasketøj, men når jeg på mandag sender hele familien afsted så er det med følelsen af at den sommerferie vi tilbød vores børn; den var god!

Om 2 1/2 måned flytter vi fra Amager, jeg skal stadig knibe mig i armen for at være sikker på at det ikke er en drøm. Vi har fået så fantastiske tilbagemeldinger på Sorø, at tiden kun kan gå for langsomt nu. Vi glæder os helt vildt til at se hvad byen byder på, hvilke mennesker vi skal møde og hvordan livet i vores smukke lille hus bliver. Hver dag køber jeg bunker af møbler, dims og kunst i tankerne, det er ganske gratis og jeg kan love jer for at der bliver smukt! Helt vildt smukt! Jeg glæder mig til at vågne i mit hus, gå ud i mit køkken, spise mad i min stue mens jeg kigger ud på min have!
Jeg glæder mig til at høre ungerne lege på deres værelser eller nede i den kælder som vi har så mange planer for! Er du vimmer det bliver en fed kælder.

Om 2 1/2 måned skal vi sige farvel til et fantastisk liv på Amager hvor alt var lige ved hånden. Inspiration, venner, veninder, indkøb, og kultur. Men jeg er sikker på at Sorø kan byde på en masse af det sammen og meget mere. Og vennerne, de bliver inviteret til middag, hygge, lege i haven og overnatning. Og ellers pakker vi ynglet og kører til byen for vi har nemlig kigget på bil idag så snart er vi også godt kørende.

Status er altså her på en af sommerferiens sidste dage at jeg går i seng med maven fuld af lykke og skønne tanker for tiden der er gået og tiden der kommer.

Til slut sommerferie billeder af de 4 som gør mig til den jeg er og giver mig sommerfugle i maven;










Kommentarer

  1. Sikke dejlige billeder fra juli måned camilla, og jeg kan godt forstå, at du glæder dig til at flytte i hus med egen have, det må være ikke mindre ned fantastisk.
    Ønsker dig en forsat dejlig sommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena. Tror det bliver næsten magisk! Når man har tre krudtugler bliver det godt med noget ude plads at boltre sig på ! God sommer til dig også!

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg