lørdag den 7. juni 2014

Sidste omgang

I går havde jeg inviteret en håndfuld kvinder som betyder rigtig meget for mig. De var inviteret til Sliders og rabarber trifli. Tror det er min yndlings mad i øjeblikket. Jeg havde brugt hele dagen på at sylte, bage, koge, bage, koge mere og stege. Mand og børn var taget til svigermekanikken så da klokken blev 16.00 havde jeg hele huset for mig selv. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det. Aftenen forløb lige som jeg havde håbet, gode, sjove, alvorlige, grinagtige snakke. God mad (hvis jeg selv skal sige det) og virkelig gode gaver. Fire af de fem kvinder har jeg mødt gennem bloggen, hvor føler jeg mig altså rig når jeg sidder sammen dem og bare har det godt! Da natten var godt igang og der igen var ro i huset skulle jeg så sove HELT alene. Hold da op, det er nogen år siden og jeg skulle da også lige vende mig til stilheden. Til gengæld sov jeg helt til kl 7.00! Hvad sker der lige for det. Helt ro, ingen til at vække, larme, lave ballade og SÅ sover jeg kun 5 timer!
Nu er jeg også færdig med at holde fødselsdag for denne gang!
Virkelig vellykket rabarbertrifli. Jeg skriver opskriften i morgen. Umme numme det er virkelig en af mine yndlingsdeserter. 

Her under lidt af de gaver jeg fik, noget af det er allerede brugt og i opvaskemaskinen så det viser jeg frem en anden dag. 





2 kommentarer:

  1. Stort tillykke med dagen forleden dag Camilla og det ser jo ud til, at den var lige som du ønskede det. Rigtig god pinseferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Det blev lige som jeg havde ønsket det, og meget bedre :) God pinse til dig også!

      Slet