Tre på stribe

Så er den første af de tre skønne mini-forårs-ferier ved at være til ende. Jeg synes det er et fantastisk koncept at hver anden weekend er på tre dage, og det er da helt sikkert noget jeg vil anbefale politikkerne tage med til EU som noget der skal kæmpes for! Lørdag er jo bare så meget federe når man ikke skal falde ned og komme sig over ugen, men rent faktisk har overskud til at nyde. 

Vores bededagsferie er gået med museum, shopping, leg i solen, krea, kage med skønne veninder og familiefødselsdag. Bum, sådan skal den skæres! Vi cyklede gennem København idag og krydsede Cph Marathon flere gange, godt gået (løbet) af jer som var afsted!

Vores lejlighed er nu rigtig sat til salg hos Nybolig på Øresundsvej her på Amager. Den mangler lige energimærket for at kunne komme på nettet, men salgsopstilling (minus e-mærke) kan altså rekvireres via mail. Det hele er vanvittigt spændende og den ene dag svæver jeg på en sky den anden tager jeg mig til hovedet og ved ikke hvad vi har gang i! Den ene dag vil jeg bo i kæmpe bofællesskab, den anden kan jeg ikke overskue hvad det vil betyde og kigger nærmest på to værelses-simpel-living-lejligheder. Så lige nu er første step at få solgt vores lille Amager plet og så må vi tage tingene et skridt ad gangen så vi ikke bliver væk på vejen. 






Kommentarer

  1. Det liver så spændende (og anderledes) med noget andet at bo i - Men hvor jeg glæder mig til at se hvad du finder på det nye sted (når det engang er fundet)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan også tro at jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at indrette på ny. Se nye muligheder og få nye ideer :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg