Kom inden for

Lige efter påske havde vi fornøjelsen af at få besøg af Monica fra LilleNord. Monica havde skrevet til os for at høre om hun måtte komme og tage billeder af vores lille Amagerplet. Og ja da. Vi knoklede hele påsken med at få lillebrors værelse og vores nye kontor færdige til fotoshoot. Vi nåede det, satte sidste søm i væggen 10 minutter før det bankede på døren og vi var godt tilfredse med resultatet. Da Monica var gået igen nuppede jeg selv et par billeder af det rengjorte vidunder. En slags dokumentation for at der kan være ryddeligt her hjemme. (pjat)
Jeg glæder mig til at se billederne fra Monica, præsenteret i hendes lækre magasin til efteråret! Mens vi venter kan i kigge med inden for her under.
Vores gule stue, yndlingsfarven over dem alle. Lamperne er fra Smukt Brugt, gulvet er Click Marmoleum fra Forbo lagt oven på sort industrigulvtæppe. Den gule dør blev malet i et øjebliks grviditets-hormonforstyret-vanvid. Men jeg må sige at det er noget af det bedste jeg har tilføjet vores lejlighed. 

Spisestuen. Stolene er fra Ikea, Hukit og Stilleben.

Kig ind til de tre børneværelser. Hvert værelse er ca 6 m2. Småt men godt! Vi har taget alt unødvendigt som påklædning og store legesager ud og har samlet det i et fælles krea-påklædnings-legerum.

Detalje far lillebrors værelse. Litografier med Babar, og den fantastiske ramme fra Ram'n med tegning fra mellemste musen. Huskasserne er fra Netto, de har været til salg flere gange og kommer det sikkert igen. 

Kig fra lillebrors værelse ind i stuen. Jeg synes det sorte gulv i de tre rum giver en smuk sammenhæng og gør at de 6 m2 virker størrer. 

Mellemste musen fik selv lov til at vælge farve på gulvet, og har man sagt A må man også sige B. Så hun fik lov til at få "Grønt som græsset" gulv. Stigen er malet dip dye for at lette den grønne farve. 

Kig fra krearum gennem de to stuer. Spise-hyggestue og hygge-kontor-sovestue, fra denne er der udgang til 12 m2 vestvendt terrasse. Lækkert siger jeg bare.

Blomster fra haven og goodiebag-forkælelses-pakke. 

Kommentarer

  1. Jeg kender ikke andre hjem, hvor jeg sidder med næsen tæt på skærmen for ikke at gå glip af en eneste detalje! I bor SÅ dejligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. HVor er du sød Mette, og dejligt at invitere inden for når det kan bruges til inspiration. !

      Slet
  2. Skønne skønne billeder. Gul er mere modigt end jeg tør, men hvor ser det bare godt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi startede med hoveddøren i den mørke gang, og så er det ellers gået slag i slag og blevet mere og mere synligt :) Jeg ELSKER gul og bliver helt glad i låget af vores gule dør!

      Slet
  3. Skønne billeder! I bor så levende og ærligt. Fuldt af varme og fortællinger....og det er bare så herligt at se et hjem der oser af personlighed og ikke bare er et indkøbt kopi af magasinernes lige-nu-mode.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke smukke ord!! 1000 1000 tak søde Nola! Jeg håber at vi kan tage det med videre til hvor vi end ender! Og glæder mig til at få besøg af dig der!

      Slet
  4. Jeg er sagt det før, men du fortjener at høre det igen - hold op hvor bor du bare skønt! Jeg er så vild med at du bor så personligt, det er desværre alt for sjældent at man kan se personlighed i de forskellige hjem, men det kan man hos dig! Vil du skrive når bladet udkommer, så jeg kan nå at købe det og se reportagen? God dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at vide! Jeg gør også alt hvad jeg kan for ikke at falde for noget som ikke er os og vores sjæl bare fordi man "skal". Skønt at det kan ses på billederne! Du kan tro at jeg vil give lyd. Skal selv ha 10 da vi jo har sat lejligheden til salg skal jeg have nok så jeg kan se tilbage på den skønneste lejlighed de næste mange år :-D

      Slet
  5. Som sagt før: Fedtfedtfedt! Lækre boligglimt, jeg elsker at kigge med i folks hjem (og vise frem, som du også opdagede på instagram ;-))

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak tak! Dejligt at vise frem når så indretningskompetente kvinder kigger med!

      Slet
  6. Du bor bare så skide pænt, personligt, hyggeligt og dejligt. Jeg er især vild med spisestuen og "click gulvtæppet", og den gule dør og sorte gul, og bænken, og og og ;-) God dag til dig og lillemanden. Knus Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Alt for sent see jeg din søde besked ;) Tak hvor er du sød! Glæder mig til at tage det hele med videre til vores nye hjem :)

      Slet
    2. :-D Selv tak! Du er egentlig også ret sød ;-) Jeg glæder mig til at se, hvordan I får indrettet Jer i det nye hus. Det bliver spændende at følge med i

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg