Når Mr. Postman kommer med solskin

Igår var planen at være i slasketøj hele dagen, slaske rundt og være sammen med lillebror. Vejret viste sig fra sin kedeligste slaske side, der var i det hele taget ikke meget solskin at grave frem hverken i humør eller i virkeligheden. Men det skulle Mr. Postman ellers nok få lavet om på. Med sig havde posten nemlig to uventede pakker. To pakker som i den grad gav sol til min ellers grå dag.
Den ene pakke var fra foof.dk med bestilte briller til min mand og to hammer lækre briller til mig, bare fordi!!
Den anden pakke var fra Sv. Michelsen, en stor kasse fyldt med chokolade! Hvabehar! Sv. Michelsen har længe været synonym med støvet gammel dame hos mig. Jeg stødte på Sv. Michelsen chokolade igen da jeg afholdt blogtræf sammen med Vibeke fra hosVibeke. Og jeg må sige at der er sket noget siden jeg som stor pige blev budt på støvet chokolade hos den støvede dame hjemme på vejen.
Igår efter aftenens løbetur testede vi tre lækre æg, (testen bliver lige delt op da vi umuligt kan smage alle æggene på en gang). Vi smagte hindbær med hvid chokolade, nougat krokant og økologisk marcipan med mørk chokolade. Hindbær og øko marcipan var lige efter min smag. Hindbærægget gemte på lækre frysetørrede hindbær som gav en god syrlighed til den søde marcipan, og marcipanen i det økologiske æg var lige som jeg gerne vil have den, tilpas bitter-sødt, med lækkert chokoladeovertræk. Nougatægget var lidt for sødt efter min smag, man var dog ikke i tvivl om at ægget var lavet af kvalitetsråvare. Alle æg fra Sv. Michelsen er glutenfri og det er da absolut en bonus her hjemme hos os.







Kommentarer

Populære indlæg