mandag den 17. marts 2014

Nur design, blød minimalisme

Jeg er i øjeblikket igang med at planlægge en fantastisk dag for en masse fantastiske damer. Jeg glæder mig helt vildt og føler mig endnu engang så beæret over alt det blog og instagram har bragt med sig.
I forbindelse med planlægningen sad jeg igår søndag og kontaktede en masse seje mennesker for at høre om de ville og kunne bidrage på forskellige måder. En af dem jeg kontaktede var Maja som er kvinden bag Nur Design. Jeg har fra første blik været vild med Majas smukke design og flere af hendes bakker står højt på min ønskeliste, de vil nemlig passe perfekt til vores hjem og til min voksende brillesamling.
I vores mail korespondance skrev Maja på et tidspunkt: "Jeg startede for et halvt års tid siden så det er dejligt at mærke, hvordan det bliver modtaget og hvor hurtigt det er gået :)"
Den sætning gjorde mig helt lykkelig på Majas vejene og Nur Design var det første jeg tænkte på i morges da jeg lå og vågnede. I mine øjne er det så velfortjent at Nur Design er blevet godt modtaget. Maja designer med sans for det nordisk-minimalistiske, samtidig med at hendes produkter har en fin blødhed. Det er blandingen af minimalisme og blødhed som giver Majas design den kant som gør hendes produkter helt unikke og lader dem skille sig ud fra mængden.
Jeg ønsker Maja og nur Design alt held og lykke i fremtiden og glæder mig vildt til at følge med både på facebook og instagram hvor Maja deler en masse skønne billeder af både design, produktion og stemning.




4 kommentarer:

  1. Ja de er da mega seje!!!
    Jeg tænker at en kobber bakke kunne være super lækker under min Kubus lysestage...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville da være så smukt!

      Slet
  2. Både bakker og lysestager er vildt smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg også! De skal i hvert tilfælde hjem til mig når jeg har fundet den helt rigtige spot :)

      Slet