Lige der foran næsen…. af flere omgange

Først, tjaa vinterferien gjorde kål på alfabetet. Det kan jo ske. Der gik familie, hygge, ferie og kvalitetstid i den og det er jo det vigtigste! Jeg har dog en lang liste nu med overskrifter og ideer til indlæg så de vil nok stadig komme i en lind strøm og til sidst er jeg sikker på at jeg når gennem hele alfabetet.

Mine forældre bor på spidsen af Sjælland. Næste stop er (næsten) Höganäs. De bor i den smukkeste skov, den er menneskekontrolleret men alligevel så vild at jeg får lyst til at løbe og synge som Anne fra Grønnebakken eller Mrs Maria fra Sound of Music. Man kan gå et væld af ture og heldigvis er der en hund som sørger for at man kommer ud på tur og på opdagelse. Forleden var vi ude og gå en tur, jeg har gået den flere gange og har alle gange bidt mærke i et gammelt rustent rækværk. I sidste uge stoppede jeg op og tog billeder af det som fangede mig. Rækværket er skallet af og afslører fine farver, farver som jeg har tænkt mig at efterligne i nogen nye tryk som er på tegnebrættet. Det er fantastisk hvordan noget kan være lige foran næsen flere gange og først når man er klar ser man hvad det er man har kigget på.




Kommentarer

  1. Wauw, den gule, det må jo være skæbnen :-)) Den blå/rosa, den er lige noget for mig, total lækkerhed!Glæder mig til at se, hvad du har af planer for dén inspiration!

    SvarSlet
  2. Smukke farver du har fanget med dit kamera.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg