Har du brug for et klar(t)syn i 2014

Når det kommer til mode, stil og tøjvalg har jeg meget få krav og prioriteter. 1. det skal helst være sort, 2. jeg skal kunne passe det. Er der til gengæld noget jeg går op i så er det at have flotte, markante, anderledes briller. Jeg elsker at kunne vælge, at kunne tilpasse mine briller dagens humør, opgave, tøj eller hvad jeg nu har lyst til. Jeg har mange briller, i øjeblikket har jeg 7 jeg er særlig glad for. 5 af dem er fra foof. Et dansk brillemærke som brillere ved at være dansk designede, lækre, anderledes og billige.
Onsdag den 22. januar holder vi brille party her hjemme fra kl 16.45-19.00. Så har du lyst til at opleve 2014 gennem nye lækre briller, eller har du bare brug for et ekstra par så send mig en mail og jeg sender dig adressen. Vi bager kagen, brygger kaffen og stiller an med hyggen, foof ankommer med hele deres kollektion i både almindelige briller og solbriller. På dagen giver foof yderligere 15% rabat på den i forvejen fantastiske pris og medbragte solbriller uden styrke kan købes for 450 kontant. Det er også blevet muligt at få briller med glidende overgang så der er faktisk ikke flere undskyldninger for ikke at tage et smut til Amager, spise et stykke kage OG gå hjem med årets lækreste brille.

P.S. Foof trækker først pengene 1. februar så vi lige har en chance til at komme os over julen.

Send mig en mail på kontaktmyminmy(snabela)gmail.com og jeg fortæller dig hvor du skal hen.
Billedet har jeg lånt på foof's facebookside

Kommentarer

  1. Uhh Camilla, det gad jeg bare rigtig godt at være med til! Det må være skønt at have lidt at vælge i efter tøj og humør. Men altså....desværre bliver det ikke denne gang. Ønsker jer en rigtig fin aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne ellers ha været hyggeligt hvis det lige passede :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg