Finders Keepers, the weekend

Så kom weekenden jeg havde glædet mig gevaldigt til. Finders Keepers i Århus, på Godsbanen. Fredag drog jeg til Århus i en bil der var pakket efter alle de tetris regler jeg kunne. Maverne blev suget ind, knæerne op under hagen og afsted det gik. Fredag brugte jeg sammen med min mor og mostre til min ene mosters fernisering på Peter Sabro seminariet. Det var virkelig hyggeligt og skønt at få lov til at blive stolt af sin "gamle" moster. Hjemme blev vi forkælet af min onkel som laver den skønneste mad, sådan hvor man bare sidder og tænker mmm, mmm, mmmmmm, mens man spiser. Lørdag morgen gik det løs. Kl 9.00 mødtes jeg med Dorthe på Godsbanen og så skulle vi ellers stille op, arrangere, stille frem, udstille og opstille. Pulsen var høj, spændingen endnu højere og køen foran Godsbanen var LANG! Kl 11. 00 åbnede dørene for Finders Keepers. Det væltede ind med besøgende og købelystne kunder. Hvad mere kan man ønske sig? Det var en fantastisk oplevelse at være med til Finders Keepers. Det var fedt at hilse på en masse af jer, og jeg ved at jeg har en masse til gode for mange kunne jeg genkende, men der var så mange at det ikke var alle jeg havde tid til at hilse ordenligt på. Håber chancen byder sig igen!
Jeg fik også købt nogle fine ting. Dem viser jeg frem i morgen. Du kan se et hint her, her og her.

På vej hjem fra Århus; rundede jeg 1770 følgere på instagram, oplevede en smuk solnedgang og bilens aircondition var faldet i søvn. 


OG, så fylder bloggen 2 år idag og jeg har en virkelig fin give away på vej for at fejre det. En give away jeg har fået i stand med nogen af dem jeg var nabo til i weekenden. Juhuu jeg glæder mig til at afsløre hvad det er!

Kommentarer

  1. Det lyder som den dejligste weekend. Bare jeg havde været der med dig! Glæder mig til at se dine fund, de er helt sikkert lækre:-) Tillykke med bloggens og dit skønne engagements fødselsdag, hip hip hurra:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Pernille! Det var den skønneste weekend! Du må med næste gang!

      Slet
  2. ja, det lyder fantastisk! Dejligt at der var tid til både at sælge og shoppe :-)
    Hjertelig tillykke med blog-fødselsdagen, glæder mig til at følge mere med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Og dejligt du gider følge med! Glæder mig til kaffedate og senere trykkedate :)

      Slet
  3. Hyggeligt at hilse på dig -håber at få chancen igen en dag:-). Kh, Anja

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Anja! Måske jeg en dag får chancen som deltager til Edition?

      Slet
  4. Det ser ud som om du har haft en helt vidunderlig weekend. Jeg er spændt på at se hvad du fik købt samt hvilken giveaway du har fået stablet på benene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den bedste :) Glæder mig også til at afsløre det! Jeg har selv købt fra dem, hvis det kan afhjælpe spændingen lidt :)

      Slet
  5. Tillykke med bloggen her fra Nice .-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Håber i har en god tur!

      Slet
  6. Stort tillykke med de 2 år :-) Peter Sabroe er mit gamle seminarium, hvad udstiller din moster mon dér?

    SvarSlet
    Svar
    1. HVor hyggeligt, der har jeg været mange gange sammen med PLS, hvor jeg var aktiv som studerende. Min moster udstiller billeder som alle er blevet til i sorgbearbejdelse over tabet af hendes barnebarn for 1,5 år siden. De er meget meget smukke, og samtidig utrolig dystre fordi man kan fornemme tabet i dem. Jeg synes min moster er meget dygtig, både i sit udtryk og i de teknikker hun bruger, det er spændende og fedt at kunne se op til og lære af :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg